Se kilde til Heavy metal

{{harflertydig7|Metal}}
{{harflertydig3|en musikgenre|Heavy Metal (film)}}
{{Infoboks musikgenre
|navn= Heavy metal
|farve=#b02 
|bgfarve=white
|stilistisk oprindelse= [[Psykedelisk rock]]<br />[[Blues rock]]<br />[[Hård rock]]
|kulturel oprindelse= Sent i 1960'erne i [[Storbritannien]] og [[USA]] 
|instrumenter= [[El-guitar]] - [[El-bas|Bas]] - [[Trommer]] - [[Keyboard (instrument)|Keyboard]] (somme tider)
|popularitet= Verdensomspændende, specielt i 1980'erne
|undergenreliste= Liste over heavy metal genrer
|afledninger= 
|undergenrer= [[Avantgarde metal]] - [[Black metal]] - [[Klassisk metal]] - [[Dødsmetal]] - [[Doom metal]] - [[Folk metal]] - [[Glam metal]] - [[Gothic metal]] - [[Groove metal]] - [[New Wave of British Heavy Metal|NWOBHM]] - [[Post-metal]] - [[Power metal]] - [[Progressiv metal]] - [[Speed metal]] - [[Symfonisk metal]] - [[Thrash metal]] - [[Viking metal]] - [[rap metal]]
|fusionsgenrer= [[Alternativ metal]] -  [[Kristen metal]] - [[Crossover thrash]] - [[Funk metal]] - [[Grindcore]] - [[Industrial metal]] - [[Metalcore]] - [[Nu metal]] - [[Rap metal|Rapcore]]
|regionale_scener= [[Melodisk dødsmetal|Göteborg metal]] - [[Bay Area thrash metal|Bay Area]]
|andre emner= [[Heavy metal-mode|Mode]] - [[Tidslinje over heavy metal|Tidslinje]] - [[Heavy metal bands|Bands]]
}}
'''Heavy metal''' (også blot kaldet '''[[metal rock|metal]]''') er en [[rock]]genre, som blev udviklet i slutningen af [[1960'erne]] og begyndelsen af [[1970'erne]].<ref name="Weinstein">{{cite book | last = Weinstein| first =  Deena| title = Heavy Metal: A Cultural Sociology| edition = | date = december 1991| publisher = Lexington Books| id = {{ISBN|0-669-21837-5}}|pages = }}</ref> Med rødder i [[blues rock]] og [[psykedelisk rock]] udviklede heavy metal-grupperne en tyk, tung, guitar-og-tromme-centreret lyd, karakteriseret af højt forstærket [[Distortion (effekt)|forvrængning]] og hurtige guitarsoloer. [[Allmusic]] har skrevet at "af alle rock & roll's utal af former, er heavy metal den mest ekstreme hvad angår lydstyrke, mandestolthed og teatralskhed."<ref>{{cite web|title=Genre - Heavy Metal|author=|publisher=[[All Music Guide]]|date=|url=http://www.allmusic.com/explore/style/d655|access-date=17. marts 2007}}</ref>

Selvom tidlige heavy metal-grupper som [[Black Sabbath]] og [[Deep Purple]] tiltrak et stort publikum, blev de ofte hånet af anmelderne, noget som har kendetegnet genren langt op i tiden. I midten af 1970'erne bidrog bl.a. [[Judas Priest]] til at udvikle genren ved at droppe en stor del af indflydelsen fra [[blues]]; [[New Wave of British Heavy Metal]] fulgte i et lignende spor og blandede musikken med en [[punk|punk rock]]-følsomhed og et stigende fokus på hurtighed.

Heavy metal blev voldsomt populært i [[1980'erne]], da mange førhen ikke videre udbredte undergenrer begyndte at udvikle sig. Mere aggressive og ekstreme variationer end fortidens metalmusik var for det meste forbeholdt et [[underground|undergrundspublikum]]; andre, deriblandt [[glam metal]] og, i en mindre udstrækning, [[thrash metal]], blev kommercielle kassesucceser. I de senere år har stilarter som [[nu metal]] yderligere udvidet definitionen af genren.

== Egenskaber ==
[[Fil:Heaven Shall Burn 2012 RdelS 011.jpg|thumb|Alexander Dietz fra det tyske Metalcore-band [[Heaven Shall Burn]] i 2012.]]
Heavy metal er generelt kendetegnet ved høje, forvrængede guitarer, kraftige rytmer, tæt bas-og-tromme-lyd og energisk vokal. Metal-undergenrer fokuserer, ændrer eller udelader oftest en eller flere af disse egenskaber. Typisk består et band af en [[trommeslager]], en [[El-bas|bassist]], en [[rytmeguitar]]ist, en [[lead guitar]]ist og en sanger, som nogle gange også spiller instrument. [[Keyboard (instrument)|Akustisk keyboard]] var populært i tidlige metalbands – specielt [[orgel]], og nogle gange [[mellotron]] – men i dag bruges de sjældent. [[Elektronisk keyboard|Elektroniske keyboards]] bruges ofte i dag af grupper inden for flere stilarter, deriblandt [[progressiv metal]], [[power metal]] og [[symfonisk metal]].

Den elektriske guitar og den soniske kraft, som den udsender gennem forstærkning, er historisk set nøgleelementet i heavy metal.<ref name="Weinstein" /> Guitarer spilles ofte med [[Distortion (effekt)|forvrængningspedaler]] gennem [[rørforstærker]]e med meget [[Overdrive (musik)|overdrive]] for at skabe en tyk, kraftfuld ("heavy") lyd. I starten af 1970'erne begyndte nogle populære metalgrupper at benytte to guitarister. Førende band som [[Judas Priest]] og [[Iron Maiden]] fulgte dette mønster ved at have to eller tre guitarister til at dele både lead- og rytmeguitarrollerne. Et centralt element i meget heavy metal er [[guitarsolo]]en. Efterhånden som genren udviklede sig, begyndte mere komplicerede soli og [[riff]]s at blive en uundværlig del af stilarten. Guitaristerne bruger [[sweep-picking]], [[tapping]] og andre avancerede teknikker til at spille hurtigt, og mange undergenrer lægger vægt på [[virtuoso|virtuose]] opvisninger.

Guitarens hovedrolle i heavy metal kolliderer ofte med sangerens traditionelle "lederrolle", hvilket skaber en musikalsk spænding. Metalvokaler varierer bredt, fra Judas Priests [[Rob Halford]] og Iron Maidens [[Bruce Dickinson]]s multioktave, teatralske måde til [[Motörhead]]s [[Lemmy]] og [[Metallica]]s [[James Hetfield]]s bevidst grove stemmer, til den direkte skrigen fra [[Lamb of God]]s [[Randy Blythe]] og [[At the Gates]]' [[Tomas Lindberg]], til den tilstoppede, "besatte" stil, som bruges af black metal-sangere som [[Cradle of Filth]]s [[Dani Filth]]. [[El-bas|Basguitaren]] spiller en vigtig rolle i de fleste metalband og giver den lyd i den lave ende af skalaen, som er nødvendig for at gøre musikken "tung."<ref name="Weinstein" /> Herudover er bassen ofte forvrænget og ændret af en række forskellige effektpedaler. Metalbassister bruger ofte [[plekter]] i stedet for deres fingre for at gøre bassen tydeligere. Metalsange har oftere bassoli end andre rockgenrer, specielt på de første par bånd. Trommesættet er generelt meget større end i nogen anden form for rockmusik.<ref name="Weinstein" /> Bortset fra det normale sæt er der ofte en dobbelt stortromme, flere tamtam-trommer og bækkener og andre instrumenter som f.eks. [[koklokke]].

Hvad angår livelyd betragtes lydstyrke som noget af det vigtigste.<ref name="Weinstein" /> Ved at gå i [[Jimi Hendrix]] og [[The Who]]s fodspor, satte tidlige heavy metal-band nye grænser for lydstyrke. [[Tony Iommi]], guitarist for pionererne [[Black Sabbath]], er blandt den lange række heavy metal-musikere som har mistet en del af sin hørelse på grund af lydstyrken ved deres livekoncerter.

=== Musikalsk sprog ===
==== Rytme og tempo ====
Det primære groove i heavy metal kan karakteriseres af korte to- eller trenodes rytmiske figurer – oftest bestående af [[ottendedelsnode|ottende-]] eller [[sekstendedelsnode]]r. Disse rytmiske figurer spilles oftest [[staccato]], hvor teknikker involverende dæmpning af rytmeguitaren med håndfladen ("palm muting") benyttes.<ref>"Master of Rhythm: The Importance of Tone and Right-hand Technique," ''Guitar Legends'', april 1997</ref> Korte, pludselige og adskilte rytmiske figurer bindes sammen i rytmiske fraser i en særlig, ofte rykvis, struktur. Heavy metal-sange kan dog også anvende længere rytmiske figurer, såsom akkorder med varighed af en [[helnode]] eller en punkteret fjerdedel, især i sange med langsomt tempo, som f.eks. ballader, eller for at tilføje atmosfære og struktur med en guitarist, som lader en akkord klinge, mens en anden spiller hurtigere passager.

==== Akkorder ====
Et af genrens kendetegn er guitarens [[powerakkord]]er.<ref name="Walser">[[Robert Walser (musikolog)|Walser, Robert]] (1993). ''Running with the Devil: Power, Gender, and Madness in Heavy Metal Music''. Wesleyan University Press. {{ISBN|0-8195-6260-2}}</ref> Hvad angår teknikken er kraftakkorden forholdsvis enkel: Den involverer kun ét centralt [[Toneinterval|interval]], generelt en ren [[kvint]], men en [[oktav]] kan tilføjes som en fordobling af [[grundtone]]n. Der bruges også andre former for kraftakkorder: Ofte erstattes den traditionelle kvint med et andet interval såsom en ren [[kvart]], en lille eller [[terts]], en [[tritonus|formindsket kvint]] eller en lille [[sekst]].<ref>"Shaping Up and Riffing Out: Using Major and Minor Power Chords to Add Colour to Your Parts," ''Guitar Legends'', april 1997, s. 97</ref> Kraftakkorden gør det muligt at opnå høj forvrængning uden uønsket [[dissonans]] grundet det blot ene interval. Diverse kraftakkorder kan også spilles med en fastlåst fingerkombination, som let kan glide op og ned af [[gribebræt]]tet.<ref name="Schonbrun">Schonbrun, Marc (2006). The Everything Guitar Chords Book. Adams Media. {{ISBN|1-59337-529-8}}</ref>


==== Typiske harmoniske forhold ====
Heavy metal er oftest [[riff]]-baseret. Riff skabes ofte med tre centrale harmoniske egenskaber: [[modus (musik)|modal skala]]-progressioner, tritonus- og kromatiske progressioner og brugen af [[orgelpunkt]]. Grundlaget for riffs er [[ostinat]]er, ofte med inspiration fra klassisk musik.<ref> se også afsnittet "klassisk indflydelse"</ref>

===== Modalharmonik =====

Traditionel heavy metal bruger ofte modale skalaer, især skalaerne i tonearterne [[Æolisk (toneart)|æolisk]] og [[frygisk]].<ref name="Walser" /> Harmonisk betyder dette, at genren typisk indarbejder modalakkordrækker såsom de æoliske I-VI-VII, I-VII-(VI) og I-VI-IV-VII eller de frygiske der medtager relationen mellem I og ♭II (I-♭II-I, I-♭II-III og I-♭II-VII for eksempel). Blandt eksempler er Judas Priests "[[Breaking the Law]]", Iron Maidens "Hallowed be Thy Name" og [[Accept (musikgruppe)|Accepts]] "Princess of the Dawn", som hver især bruger en I-VI-VII-progression som centralt riff.

===== Tritonus og kromatik =====
[[Fil:Black_sabbath_transcription.png|500px|thumb|right|Et eksempel på en harmonisk progression med tritonus G-C#: det centrale riff i "[[Black Sabbath (sang)|Black Sabbath]]"]]
Mange heavy metal-undergenrer benytter sig af spændt harmoni, såsom [[kromatik]] eller [[tritonus]]forhold.<ref>Marshall, Wolf. "Power Lord—Climbing Chords, Evil Tritones, Giant Callouses," ''Guitar Legends'', april 1997</ref><ref name="MH">Dunn, Sam (2005). "[http://www.metalhistory.com Metal: A Headbanger's Journey] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180807081407/http://www.metalhistory.com/ |date= 7. august 2018 }}". Warner Home Video (2006).</ref> Tritonus, som er et interval som strækker sig over tre heltoner – f.eks. C og F# –, er en af de grundlæggende fremstillinger af dissonans i vestlig musik. Tritonus blev bandlyst fra den middelalderlige kirkesang på grund af dens dissonante lyd, som fik munke til at kalde den ''diabolus in musica'' – "djævlen i musikken"<ref>Den første direkte forbydelse af intervallet lader til at have været ved udviklingen af [[Guido af Arezzo]]s hexakkordale system, som gjorde Bb til en diatonisk tone, mere præcist som den 4. grad af hexakkordalen på F. Fra da af og indtil slutningen af [[renæssancen]] blev tritonus betragtet som et ustabilt interval og forkastet som konsonans</ref> (ikke at forveksle med [[Diabolus in Musica|thrash metal-bandet Slayers album af samme navn]]). På grund af den oprindelige symbolske associering, blev den efterhånden opfattet som "ond" i den vestlige kultur. I dag tolkes intervallet stadig som givende en "tung", "uhyggelig" eller "ond" lyd. Heavy metal har gjort meget brug af ''diabolus in musica'' på grund af denne bibetydning; den bruges ofte i guitarsoli og riff, f.eks. i begyndelsen af "[[Black Sabbath (sang)|Black Sabbath]]", hovedsangen på bandets debutalbum.

===== Orgelpunkt =====
Heavy metal gør ofte brug af [[orgelpunkt]] som en harmonisk base. Et orgelpunkt er en tone, oftest i basregistret, der vedholdes, mens de andre dele spiller mindst én fremmed (dvs. dissonant) harmoni.<ref name="Kennedy">Kennedy, Michael (1985). The Oxford Dictionary of Music. Oxford University Press. {{ISBN|0-19-311333-3}}</ref> Heavy metal riffs opbygges ofte over en vedvarende gentaget tone, som spilles på bassens eller rytmeguitarens dybe strenge, oftest på E, A og D strengene.<ref>I black metal er orgelpunkt dog sjældent en del af selve guitarriffet, men spilles snarere af bassen i baggrunden.</ref> Med andre ord gentages en enkelt bastone – oftest på den dybe E-streng eller A-strengen – mens nogle andre akkorder spilles efter hinanden, deriblandt akkorder, som ikke normalt omfatter den bastone. Et eksempel er åbningsriffet i Judas Priests "[[You've Got Another Thing Comin']]." I dette tilfælde spiller en guitar orgelpunkt i F#, mens den anden guitar spiller akkorderne.

==== Klassisk indflydelse ====
Anvendelsen af [[klassisk musik]] inden for heavy metal omhandler typisk musikalske elementer associeret med [[barok]]kens og [[romantikken]]s samt flere [[Modernisme|modernistiske]] komponister såsom [[Johann Sebastian Bach]] <ref>Fx. er [[Iron Maiden]]s [[guitar]]soli inspireret af bl.a. [[Johann Sebastian Bach]], ligesom deres tekster ofte omhandler [[middelalder]]en</ref>, [[Niccolò Paganini]], [[Richard Wagner]], [[Ludwig van Beethoven]], [[Béla Bartók]] og [[Igor Stravinsky]]. Tritonus blev for eksempel allerede udforsket pga. dens mørke bibetydninger af romantikere som [[Franz Liszt]] og klassiske komponister fra det 20. århundrede som Bartók, Stravinsky og [[Arnold Schönberg]]. [[Deep Purple]]-/[[Rainbow (band)|Rainbow]]-guitarist [[Ritchie Blackmore]] begyndte i starten af 1970'erne at eksperimentere med musikalske becifringer lånt fra klassisk musik.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} I 1980'erne kiggede guitaristerne [[Randy Rhoads]] og [[Uli Jon Roth]] på samme måde tilbage til starten af det 18. århundrede for at finde modeller med hurtighed og teknik.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} [[Yngwie Malmsteen]], som ligeledes trak på klassisk musik, har inspireret en stor mængde af musikere til at spille neoklassisk metal, heriblandt [[Michael Romeo]], [[Michael Angelo Batio]] og [[Tony MacAlpine]].{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}

På trods af at mange metalmusikere har omtalt klassiske komponister som deres inspirationskilde, betragtes heavy metal ikke som en moderne efterkommer af klassisk musik.<ref>Den historiske klassiske musiks egentlige efterkommer er [[samtidsmusik]]ken.</ref> Som mange anmeldere og analytikere har skrevet, låner heavy metal-musikere kun overfladiske aspekter af klassisk musik, såsom [[motiv (musik)|motiverne]], melodierne og skalaerne. Heavy metal-bands, deriblandt progressiv- og neoklassisk metal-bands, prøver generelt ikke at observere klassisk musiks grundlæggende kompositionsmæssige og æstetiske krav. Klassisk musik er [[kunstmusik]], hvorimod heavy metal er [[populærmusik]].<ref name="Cook">Cook, Nicholas, and Nicola Dibben (2001). "Musicological Approaches to Emotion," in Music and Emotion. Oxford University Press. {{ISBN|0-19-263188-8}}</ref> Musikere som f.eks. nævner Bach som inspiration gør sjældent brug af det avancerede [[kontrapunkt (musikteori)|kontrapunkt]], som var centralt i Bachs værker. Derudover bryder den massive brug af powerakkorder de regler om harmoni, som var centrale i den klassiske musiks æstetik.<ref>Arnold (1983), s. 476; Sadie (1980), s. 666; Kennedy (1985), "Consecutive," s. 159</ref>

=== Temaer ===
Blandt ofte brugte temaer i heavy metal-tekster er [[sex]], vold, fantasi, [[krig]] og det [[okkult]]e. Mange heavy metal-teksters seksuelle natur, som kan spores fra Led Zeppelin til de aktuelt populære metalbands, stammer fra genrens rødder i bluesmusikken.<ref>Weinstein (1991), s. 36</ref> Heavy metal sange har ofte fremmedartede, fantasiinspirerede sangtekster. Iron Maidens sange er for eksempel ofte inspireret af mytologi, fiktion og poesi, med "Rime of the Ancient Mariner," baseret på [[Samuel Taylor Coleridge]] [[Rime of the Ancient Mariner|digt af samme navn]], som et godt eksempel. Blandt andre eksempler er Black Sabbaths "The Wizard", [[Megadeth]]s "The Conjuring" og "Five Magics" og Judas Priests "Dreamer Deceiver". Andre kunstnere indenfor genren baserer deres tekster på krig, atomkrig, miljøproblemer og [[politik|politisk]] eller religiøs propaganda. Som eksempler kan nævnes [[Black Sabbath]]s "[[War Pigs]]," [[Ozzy Osbourne]]s "Killer of Giants," Metallicas "[[Fight Fire With Fire]]", Iron Maidens "[[2 Minutes to Midnight]]" og "For the Greater Good of God," Accepts "Balls to the Wall" og Megadeths "[[Peace Sells]]." Døden er et dominerende tema i heavy metal og er ofte til stede i sangteksterne hos så forskellige band som Black Sabbath, [[Slayer]] og [[W.A.S.P.]]

I lighed med megen anden populærmusik spiller visuelle billeder en stor rolle i heavy metal. Et heavy metal-bands omdømme er forbundet med det tematiske indhold i deres sangtekster og udtrykkes på bandets pladeomslag, scenedekorationer, tøjstil og bandlogoer såvel som deres musik.<ref>Weinstein (1991), s. 27</ref>

Heavy metals tematiske indhold har længe været udsat for massiv kritik. Musikanmeldere har ofte kaldt sangteksterne og billederne for banale, og andre har protesteret over for det, de ser som en støtte til [[misogyni]] og det okkulte.

=== Fysiske fagter ===
Visse kropsbevægelser bliver ofte udført ved heavy metal-koncerter, deriblandt [[headbanging]], [[mosh]]ing og diverse håndbevægelser som den kendte [[corna]], som blev gjort kendt af sangeren [[Ronnie James Dio]], mens han var i Black Sabbath og [[Dio]].<ref name="MH"/> [[Gene Simmons]] fra [[Kiss]] har påstået, at han var den første der lavede en corna til en koncert.<ref>Appleford, Steve. "[http://www.mk-magazine.com/news/archives/000929.php Odyssey of the Devil Horns]". ''MK Magazine'', 9. september 2004.</ref> [[Stagediving]], [[luftguitar]] og [[crowd surfing]] praktiseres også.
<!-- == Origin of the term ''heavy metal''==
The origin of the term ''heavy metal'' in a musical context is uncertain. The phrase has been used for centuries in chemistry and metallurgy, as shown by citations in the ''Oxford English Dictionary''. An early use of the term in modern popular culture was by [[counterculture|countercultural]] writer [[William S. Burroughs]]. His 1962 novel ''[[The Soft Machine]]'' includes a character known as "Uranian Willy, the Heavy Metal Kid." Burroughs' next novel, ''[[Nova Express]]'' (1964), develops the theme, using ''heavy metal'' as a metaphor for addictive drugs: "With their diseases and orgasm drugs and their sexless parasite life forms—Heavy Metal People of Uranus wrapped in cool blue mist of vaporized bank notes—And The Insect People of Minraud with metal music."<ref>[[William S. Burroughs|Burroughs, William S]]. "[http://www.efn.org/~dredmond/PP3.html Nova Express]". New York: Grove Press, 1964. Pg. 112</ref>

[[Image:Jimi Hendrix Exp..jpg|thumb|[[Jimi Hendrix]] var en central figur i udviklingen af hård rock i 1960'erne, der danede vejen for heavy metal.]]
Metal historian [[Ian Christe]] describes what the components of the term mean in "hippiespeak": "heavy" is roughly synonymous with "potent" or "profound," and "metal" designates a certain type of mood, grinding and weighted as with metal.<ref>Christe (2003), p. 10</ref> The word "heavy" in this sense was a basic element of [[beatnik]] and later countercultural [[slang]], and references to "heavy music"—typically slower, more amplified variations of standard pop fare—were already common by the mid-1960s. [[Iron Butterfly]]s debut album, released in early 1968, was titled ''[[Heavy (album)|Heavy]]''. The first recorded use of ''heavy metal'' in a song lyric is in [[Steppenwolf (band)|Steppenwolf]]s "[[Born to Be Wild]]," also released that year:<ref>Walser (1993), p. 8</ref> "I like smoke and lightning/Heavy metal thunder/Racin' with the wind/And the feelin' that I'm under." A late, and disputed, claim about the source of the term was made by [[Chas Chandler|"Chas" Chandler]], former manager of the [[Jimi Hendrix Experience]]. In a 1995 interview on the [[PBS]] program ''Rock and Roll'', he asserted that heavy metal "was a term originated in a ''New York Times'' article reviewing a [[Jimi Hendrix]] performance," in which the author likened the event to "listening to heavy metal falling from the sky." The specific source for Chandler's claim has never been found.

The first documented usage of the term to describe a musical style is in a May 1971 ''[[Creem]]'' review by [[Mike Saunders]] of [[Sir Lord Baltimore]]'s ''[[Kingdom Come (Sir Lord Baltimore album)|Kingdom Come]]'': "Sir Lord Baltimore seems to have down pat most all the best heavy metal tricks in the book."<ref>{{cite web|title=Sir Lord Baltimore's "Kingdom Come" (review)|author=Saunders, Mike|publisher=[[Creem Magazine]]|date=|url=http://www.creemmagazine.com/_site/BeatGoesOn/SirLordBaltimore/KingdomCome001.html|access-date=17. marts 2007}}</ref> ''Creem'' critic [[Lester Bangs]] is credited with popularizing the term via his early 1970s essays on bands such as Led Zeppelin and Black Sabbath.<ref>Weinstein (1991), p.19</ref> "Heavy metal" may have initially been used as a jibe by a number of music critics, but it was quickly adopted by fans of the style.

The terms "heavy metal" and "hard rock" have often been used interchangeably, particularly in discussing bands of the 1970s, a period when the terms were largely synonymous.<ref>Du Noyer (2003), pp. 96, 78</ref> For example, according to an entry in the 1983 ''[[Rolling Stone]]'' encyclopedia, "known for its aggressive blues-based hard-rock style, [[Aerosmith]] was the top American heavy-metal band of the mid-Seventies."<ref>Pareles and Romanowski (1983), p. 4</ref> Few would now characterize Aerosmith's classic sound, with its clear links to traditional [[rock and roll]], as "heavy metal." Even some acts closely identified with the emergence of the genre, such as Led Zeppelin and Deep Purple, are not considered heavy metal bands by some in the present-day metal community.
-->

== Historie ==
=== Forhistorie (midten af 1960'erne) ===
Amerikansk [[blues]]musik havde stor indflydelse på de tidlige britiske rockmusikere. Grupper som [[The Rolling Stones]] og [[The Yardbirds]] indspillede coverversioner af mange klassiske bluessange med brug af [[elektrisk guitar]], hvor mange af originalerne havde brugt [[akustisk guitar|akustisk]] , og nogle gange satte de også [[tempo]]et op. Efterhånden som de eksperimenterede med musikken, udviklede de britiske bluesbaserede band – og de amerikanske band som de inspirerede – det som ville blive heavy metals kendetegn: Kernen var en høj, forvrænget guitarstil bygget op omkring kraftakkorder.<ref name=walser9>Walser (1993), s. 9</ref> [[The Kinks]] spillede en stor rolle i udbredelsen af denne lyd med deres hit "[[You Really Got Me]]" fra 1964.<ref name=walser9 /><ref>Weinstein (1991), s. 18</ref> Et betragteligt bidrag til den nye guitarlyd kom fra [[feedback]] af den nye generation af forstærkere. Ud over The Kinks' [[Dave Davies]] eksperimenterede andre guitarister såsom [[The Who]]s [[Pete Townshend]] og The Tridents' [[Jeff Beck]] med feedback.<ref>Wilkerson (2006), s. 19.</ref> Hvor blues-rock-trommestilen hovedsagelig startede som simple slag på små sæt, begyndte trommeslagere at bruge en mere muskuløs, avanceret og forstærket fremgangsmåde for at kunne måle sig lydmæssigt med den meget høje guitar.<ref name=walser10>Walser (1993), s. 10</ref> Sangere ændrede på samme måde deres teknikker og stolede i højere grad på elektronisk forstærkning af deres stemme og blev ofte mere stiliserede og dramatiske.

Kombinationen af blues-rock og psykedelisk rock dannede meget af grundlaget for heavy metal.<ref>Weinstein (1991), s. 16</ref> Et af de mest indflydelsesrige band i blandingen af genrerne var trioen [[Cream]], som skabte en massiv, tung lyd fra [[unison]]e riffs mellem guitaristen [[Eric Clapton]] og bassisten [[Jack Bruce]], såvel som [[Ginger Baker]]s dobbelte bastrommeri.<ref>Charlton (2003), s. 232–33</ref> Deres første to lp'er, ''[[Fresh Cream]]'' (1966) og ''[[Disraeli Gears]]'' (1967), betragtes som prototyper for den fremtidige musikstil. The Jimi Hendrix Experiences debutalbum, ''[[Are You Experienced]]'' (1967), fik også stor indflydelse. Hendrix' virtuose teknik blev senere efterlignet af mange metalguitarister, og albummets mest kendte nummer, "[[Purple Haze]]," kaldes af nogle det første heavy metal-hit nogensinde.<ref name=walser9 />

=== Oprindelse og tidlig popularitet (sene 1960'ere – tidlige 1970'ere) ===
I 1968 begyndte den lyd som senere ville blive heavy metal langsomt at opstå. Mange peger på [[Blue Cheer]]s coverversion af [[Eddie Cochran]]s klassiker "[[Summertime Blues]]," udgivet i januar 1968, som den første sande heavy metal-sang.<ref>Pozo, Carlos M. "[http://www.furious.com/PERFECT/bluecheer.html Caucasion Power Blues] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070707173409/http://www.furious.com/Perfect/bluecheer.html |date= 7. juli 2007 }}". Furious.com, august 1999.</ref> Samme måned udgav Steppenwolf sit [[Steppenwolf (album)|første album]], som bl.a. indeholdt "[[Born to Be Wild]]", hvis tekst indeholdt linjerne "I like smoke and lightning, Heavy metal thunder". I juli udkom endnu to epokegørende plader: The Yardbirds "Think About It" – B-side af bandets sidste enkeltnummer – hvor guitaristen [[Jimmy Page]] viste den metallyd, han snart efter ville gøre kendt; og [[Iron Butterfly]]s ''[[In-A-Gadda-Da-Vida (album)|In-A-Gadda-Da-Vida]]'', med dens 17 minutter lange [[In-A-Gadda-Da-Vida (sang)|titelnummer]], som også kan kaldes det første heavy metal-album nogensinde. I august kom [[The Beatles]] med deres singleversion af "[[Revolution (sang)|Revolution]]" med guitar- og trommelyd, til at sætte nye standarder for forvrængning blandt den kommercielle "elite". The [[Jeff Beck Group]], hvis leder havde været guitarist i The Yardbirds før Page, udgav deres debutalbum samme måned: ''[[Truth (album)|Truth]]'' er endnu en kandidat til at være det første heavy metal-album nogensinde.<ref>Shade, Will. "[http://www.furious.com/PERFECT/yardbirds2.html Jimmy Page's Dubious Recording Legacy] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070806053931/http://www.furious.com/perfect/yardbirds2.html |date= 6. august 2007 }}" Furious.com.</ref> I oktober havde Pages nye gruppe, [[Led Zeppelin]], sin livedebut. The Beatles' såkaldte ''[[The White Album|White Album]]'', som også udkom den måned, indeholdt bl.a. "[[Helter Skelter]]", som havde en af de mest heavy metal-agtige introer, der hidtil havde været udgivet af et stort band.<ref>Blake (1997), s. 143</ref> I januar 1969 blev Led Zeppelins [[Led Zeppelin (album)|debutalbum Led Zeppelin]] udgivet og blev nummer ti på ''[[Billboard (magasin)|Billboard]]'' albumhitlisten. I juli spillede Zeppelin og [[Grand Funk Railroad]] (en Cream-inspireret trio med en mere rå lyd) på [[Atlanta International Pop Festival (1969)|Atlanta Pop Festival]]. Den følgende måned spillede en anden Cream-inspireret krafttrio, [[Mountain (band)|Mountain]], en time lang koncert på [[Woodstock Festival]].<ref>Selvom det ofte identificeres som "hård rock" blev bandets debutalbum, ''Mountain Climbing'' (1970), nummer 85 på listen over "Top 100 Metal Albums" samlet af ''[[Hit Parader]]'' i 1989. Grand Funk Railroads ''Survival'' (1971) blev nr. 72 (Walser [1993], s. 174).</ref> I efteråret blev ''[[Led Zeppelin II]]'' nummer 1, og albummets single "[[Whole Lotta Love]]" blev nummer 4 på ''Billboard'' poplisten. Metalrevolutionen var på vej.

Led Zeppelin definerede centrale aspekter af den fremdukkende genre med Pages meget forvrængede guitar og sanger [[Robert Plant]]s dramatiske, jamrende vokal.<ref>Charlton (2003), s. 239</ref> Andre band, med en mere konstant tung, "pure" metallyd, ville vise sig at være lige så vigtige for kodificeringen af genren. [[Black Sabbath]]s ''[[Black Sabbath (album)|Black Sabbath]]'' og ''[[Paranoid (album)|Paranoid]]'' og [[Deep Purple]]s ''[[Deep Purple in Rock]]'' fra 1970 var vigtige udgivelser for denne udvikling.<ref name=walser10 /> Black Sabbath havde udviklet en specielt tung lyd, delvis på grund af en arbejdsulykke, guitarist [[Tony Iommi]] havde haft før han stiftede bandet. Siden han var ude af stand til at spille normalt måtte Iommi tune sin guitar ned for at lette presset på fingrene, samt bruge de relativt nemme powerakkorder.<ref>di Perna, Alan. "The History of Hard Rock: The 70's." ''Guitar World''. Marts 2001.</ref> Deep Purple havde varieret mellem forskellige stilarter i deres tidlige år, men i 1969 havde sanger [[Ian Gillan]] og guitarist [[Ritchie Blackmore]] ført bandet mod en udvikling inden for heavy metal.<ref>Charlton (2003), s. 241</ref> I 1970 havde Black Sabbath og Deep Purple store hit i Storbritannien med hhv. "[[Paranoid (sang)|Paranoid]]" og "[[Black Night]]". Samme år udgav tre andre britiske band deres heavy metal-debutalbum: [[Uriah Heep]] med ''[[Very 'eavy... Very 'umble]]'', [[UFO (band)|UFO]] med ''[[Unidentified Flying Object (album)|UFO 1]]'' og [[Black Widow (band)|Black Widow]] med ''[[Sacrifice (Black Widow album)|Sacrifice]]''. [[Wishbone Ash]], som ellers ikke normalt associeres med metal, introducerede en stil med dobbelt lead-/rytmeguitar, som mange efterfølgende metalband ville begynde at bruge. De okkulte sangtekster og visuelle effekter, som blev brugt af Black Sabbath, Uriah Heep og Black Widow, skulle vise sig at være meget indflydelsesrige; Led Zeppelin begyndte også at bruge sådanne elementer på deres [[Led Zeppelin IV|fjerde album]], udgivet 1971.

På den anden side af Atlanten var den skelsættende gruppe Grand Funk Railroad, "det mest kommercielt succesfulde amerikanske heavy metal band fra 1970 og indtil de opløstes i 1976, [de] etablerede 70'ernes succesformel: konstant turné."<ref>Pareles og Romanowski (1983), s. 225</ref> Der begyndte også at dukke andre band associeret med heavy metal op i USA, deriblandt [[Dust (band)|Dust]] (første lp i 1971), [[Blue Öyster Cult]] ([[Blue Öyster Cult (album)|1972]]) og [[Kiss]] ([[Kiss (album)|1974]]). I Tyskland debuterede [[Scorpions]] med ''[[Lonesome Crow]]'' i 1972. Blackmore, som var sprunget ud som guitarvirtuos på Deep Purples ''[[Machine Head (album)|Machine Head]]'' (1972), forlod gruppen i 1975 for i stedet at stifte [[Rainbow (band)|Rainbow]]. Disse grupper "opbyggede" også deres publikum ved en konstant turneren og stadigt mere detaljerede sceneshow.<ref name=walser10 /> Som beskrevet ovenfor er der diskussioner, om disse og andre tidlige band virkelig er "heavy metal" eller blot "hård rock". Generelt bliver de, som er tættere på musikkens bluesrødder, eller som fokuserer mere på melodi, nu kaldt hård rock. [[AC/DC]], som debuterede med ''[[High Voltage (AC/DC album)|High Voltage]]'' i 1975, er et godt eksempel. ''Rolling Stone Encyclopedia of Rock & Roll'' fra 1983 beskriver bandet med "det australske heavy-metal band AC/DC..."<ref>Pareles og Romanowski (1983), s. 1</ref> Rockhistorikeren Clinton Walker skriver, "At kalde AC/DC et heavy metal band i 70'erne var lige så forkert som det ville være i dag.... [De] var et rock'n'roll band som tilfældigvis viste sig at være tungt nok til metal."<ref>Walker (2001), s. 297</ref>

I andre tilfælde er der ingen tvivl. Efter Black Sabbath er det næste store eksempel det britiske [[Judas Priest]], som debuterede med ''[[Rocka Rolla]]'' i 1974. I Christes beskrivelse var Black Sabbaths publikum

{{citat|...efterladt til at måtte rode efter lyde med en lignende virkning. I midten af 1970'erne kunne heavy metals æstetik ses, som et mytisk monster, i [[Thin Lizzy]]s tungsindige bas og avancerede dobbelte guitarer, i [[Alice Cooper]]s sceneshow, i [[Queen]]s varme guitar og pralende vokal og i Rainbows tordnende middelalderspørgsmål.... Judas Priest kom for at samle og forstærke disse forskellige hovedpunkter fra den hårde rocks lydpalet. For første gang blev heavy metal en sand genre i sig selv.<ref>Christe (2003), s. 19–20</ref>}}

Selvom Judas Priest ikke fik et top-40-album i USA før 1980, var det for mange det definitive post-Sabbath heavy metal band; deres to guitarer med hurtigt tempo og en mere ren, metallisk lyd uden bluesrester, ville blive en stor indflydelse på senere bands.<ref>Walser (1993), s. 6</ref> Mens heavy metal voksede i popularitet, var det langt fra alle anmeldere, som brød sig om det. Der blev protesteret mod metals brug af visuelt skuespil og andet pynt og kommercielle kneb,<ref name=walser11>Walser (1993), s. 11</ref> men det centrale kritikpunkt var dens musikalske og tekstmæssige tomhed: I en anmeldelse af et Black Sabbath-album i starten af 1970'erne beskrev den kendte anmelder [[Robert Christgau]] det som "kedeligt og dekadent... tåbelig, amoralsk udnyttelse."<ref>Christgau (1981), s. 49</ref>

=== Mainstream-succes (sene 1970'ere – tidlige 1980'ere) ===
[[Fil:Iron Maiden - bass and guitars 30nov2006.jpg|thumb|right|200px|[[Iron Maiden]] var et af de centrale band i den [[NWOBHM|strømning af britiske metalbands]], som begyndte at indarbejde dele af [[punkrock]] i heavy metal.]]
[[Punkrock]] kom frem i midten af 1970'erne som en reaktion mod samtidige sociale forhold såvel som tidens rockmusiks, og heavy metals, overdrevne fråseri. Salget af heavy metal-musik aftog voldsomt i slutningen af 1970'erne til fordel for punk, [[disko]] og mere populær rock.<ref name=walser11 /> Da de store pladeselskaber fokuserede på punk, blev mange nyere britiske heavy metal-grupper inspireret af punkbevægelsens højenergiske lyd og [[DIY]]-attitude og begyndte selv at udgive deres musik uafhængigt til mindre fangrupper.<ref>Christe (2003), s. 30, 33</ref> Britiske musiktidsskrifter såsom ''[[NME]]'' og ''[[Sounds (magasin)|Sounds]]'' begyndte at lægge mærke til denne udvikling, og ''Sounds''-skribenten Geoff Barton døbte den nye bevægelse "the [[New Wave of British Heavy Metal]]" ("den nye bølge af britisk heavy metal").<ref>Christe (2003), s. 33</ref> NWOBHM-band som [[Iron Maiden]], [[Motörhead]], [[Saxon]], [[Diamond Head]] og [[Def Leppard]] gav heavy metal-genren ny energi. De fulgte Judas Priests eksempel og gjorde deres lyd "hårdere", reducerede blues-elementerne og satte i stigende grad fokus på hurtigt tempo.<ref>{{cite web|title=Judas Priest |author=Stephen Thomas Erlewine and Greg Prato|publisher=[[All Music Guide]]|url=http://www.allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&searchlink=JUDAS{{!}}PRIEST&sql=11:kifrxqe5ldse~T1|access-date=30. april 2007}}</ref><ref>{{cite web|title=Genre - New Wave of British Heavy Metal|publisher=[[All Music Guide]]|url=http://www.allmusic.com/explore/style/d7760|access-date=17. marts 2007|archive-date= 2. april 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120402101819/http://www.allmusic.com/explore/style/d7760|url-status=dead}}</ref> I 1980 brød NWOBHM ind i mainstream, og album af Iron Maiden, Motörhead og Saxon nåede ind på den britiske top 10. Det følgende år blev Motörhead bevægelsens første band, der kom til tops på den britiske hitliste med ''[[No Sleep 'til Hammersmith]]''. Andre NWOBHM band, såsom Diamond Head og [[Venom (band)|Venom]], havde også en stor indflydelse på metals udvikling, selvom de kommercielt ikke klarede sig lige så godt.<ref>Weinstein (1991), s. 44</ref> Venom blev i stedet pionerer indenfor en helt ny undergenre – [[black metal]].

Den første generation af metalband gled efterhånden ud af rampelyset. Deep Purple var gået i opløsning, kort efter Blackmore forlod bandet i 1975, og Led Zeppelin opløstes i 1980. Black Sabbaths opvarmningsband [[Van Halen]] begyndte efterhånden også at stille Black Sabbath i skyggen til deres egne koncerter.<ref>Christe (2003), s. 25</ref> [[Eddie Van Halen]] etablerede sig selv som en af æraens største metal-guitarvirtuose – hans solo på "[[Eruption (sang)|Eruption]]," fra albummet ''[[Van Halen (album)|Van Halen]]'' fra 1978, betragtes som en milepæl.<ref>Christe (2003), s. 51</ref> [[Randy Rhoads]] og [[Yngwie J. Malmsteen]] blev også berømte virtuose og blev associeret med det, som senere ville blive kendt som [[neo-klassisk metal]]. Brugen af klassiske elementer blev anført af Blackmore og the Scorpions' [[Uli Jon Roth]]; denne næste generation udviklede sig til af og til at bruge klassiske guitarer med nylonstrenge, som Rhoads gør på "Dee" fra den tidligere Black Sabbath-forsanger [[Ozzy Osbourne]]s første soloalbum, ''[[Blizzard of Ozz]]'' (1980).
[[Fil:KISS in concert Boston 2004.jpg|thumb|right|260px|[[Kiss]] var en stor indflydelse på [[glam metal]]bevægelsen, både hvad angår musik, make-up og sceneshow.]]

Inspireret af Van Halens succes begyndte der at udvikle sig en metalscene i det sydlige Californien, specielt i Los Angeles, i de sene 1970'ere. Baseret omkring klubberne i L.A.'s [[Sunset Strip]] begyndte band som [[Quiet Riot]], [[Ratt]], [[Mötley Crüe]] og [[W.A.S.P.]] med indflydelse af de tidlige 1970'ere<ref>Rivadavia, Eduardo. "[http://www.allmusic.com/artist/p5209 Quiet Riot]". All Music Guide.</ref><ref>Neely, Kim "[http://www.rollingstone.com/artists/ratt/albums/album/211449/review/5946112/detonator Ratt] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071002050205/http://www.rollingstone.com/artists/ratt/albums/album/211449/review/5946112/detonator |date= 2. oktober 2007 }}". Rolling Stone.</ref><ref>Barry Weber & Greg Prato. "[http://www.allmusic.com/artist/p4964 Mötley Crüe]". All Music Guide.</ref><ref>Dolas, Yiannis. "[http://www.rockpages.gr/interviews/wasp2004-en.htm Blackie Lawless Interview] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080501142629/http://www.rockpages.gr/interviews/wasp2004-en.htm |date= 1. maj 2008 }}" Rockpages.</ref> at indarbejde [[glam rock]]band som [[Alice Cooper]] og Kiss' teatralskhed (og nogle gange makeup).<ref>Christe (2003), s. 55–57</ref> Disse [[glam metal]] band blev – sammen med lignende grupper som New Yorks [[Twisted Sister]] – en stor gruppering inden for metal og rockmusikkens bredere spektrum.

I kølvandet på NWOBHM og Judas Priests gennembrud ''[[British Steel]]'' (1980) blev heavy metal efterhånden mere populært i de tidlige 1980'ere. Mange metalmusikere nød godt af den eksponering de fik på [[MTV]], som begyndte at sende i 1981 – salget toppede ofte, hvis et band fik sine videoer vist på kanalen.<ref>Christe (2003), s. 79</ref> Def Leppards videoer til ''[[Pyromania (album)|Pyromania]]'' (1983) gjorde dem superstjerner i USA, og Quiet Riot blev det første indenlandske band, som toppede ''Billboard'' med ''[[Metal Health]]'' (1983). En af de igangsættende begivenheder i metals voksende popularitet var [[US Festival]] i Californien i 1983, hvor "heavy metal day" med Ozzy Osbourne, Van Halen, Scorpions, Mötley Crüe, Judas Priest og andre havde det største publikum på hele den tre dage lange festival.<ref>Weinstein (1991), s. 45</ref> Mellem 1983 og 1984 gik heavy metal fra at repræsentere otte procent af alle solgte plader i USA til tyve procent.<ref>Walser (1993), s. 12</ref> Der blev oprettet flere store, professionelle magasiner tiltænkt genren, som ''[[Kerrang!]]'' (i 1981) og ''[[Metal Hammer]]'' (i 1984). I 1985 erklærede ''Billboard'', at "Metal har udvidet sin publikumsbase. Metalmusik er ikke længere eksklusivt for mandlige teenagere. Metalpublikummet er blevet ældre (collegealderen), yngre (før-teen), og mere kvindeligt."<ref>Walser (1993), s. 12–13, 182 n. 35</ref>

Ved midten af 1980'erne var glam metal dominerende på de amerikanske hitlister, musik-tv-kanaler og i koncerter. Nye band som [[Poison (band)|Poison]] og [[New Jersey]]s [[Bon Jovi]] fik stor succes, mens Mötley Crüe og Ratt fastholdt deres succes. I 1987 startede MTV et show, ''[[Headbanger's Ball]]'', udelukkende til heavy metal-videoer. Meget af metalpublikummet var dog begyndt at dele sig i faktioner, hvor dem i undergrundsmetal-scenerne ofte foretrak mere [[ekstremmetal|ekstrem metal]] frem for det, de kaldte "lite metal" eller "hair metal."<ref name=walser14>Walser (1993), s. 14</ref><ref>Christe (2003), s. 170</ref> Et band, som nåede forskellige former for publikum, var [[Guns N' Roses]]. I modsæting til deres samtidige inden for glam metal i L.A., blev de set som mere rå og farlige. Med udgivelsen af deres hit ''[[Appetite for Destruction]]'' (1987) "genopladede de Sunset Strip og holdt det næsten egenhændigt oppe i flere år."<ref>Christe (2003), s. 165</ref> Det følgende år kom [[Jane's Addiction]] frem fra den samme L.A. hård-rock klubscene med deres album ''[[Nothing's Shocking]]''. I en anmeldelse af albummet erklærede ''Rolling Stone'', "så meget som noget andet eksisterende band er Jane's Addiction Led Zeppelins sande arvinger."<ref>{{cite web|title=Jane's Addiction: ''Nothing's Shocking''|author=Steve Pond|publisher=Rolling Stone|date=20. oktober 1988|url=http://www.rollingstone.com/artists/janesaddiction/albums/album/119704/review/5942383/nothings_shocking|access-date=2007-05-01|archive-date= 2. oktober 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071002080218/http://www.rollingstone.com/artists/janesaddiction/albums/album/119704/review/5942383/nothings_shocking|url-status=dead}}</ref> Gruppen blev en af de første til at blive identificeret som "[[alternativ metal]]" – et begreb som ville komme til at blive rigtig kendt inden for det næste årti.

=== Undergrundsmetal (1980'erne, 1990'erne og 2000'erne) ===
Mange [[heavy metal genrer|undergenrer af heavy metal]] udviklede sig uden om den kommercielle hovedstrøm i 1980'erne.<ref>Weinstein (1991), s. 21</ref> Der er gjort flere forsøg på at kortlægge undergrundsmetals mange genrer, bl.a. af [[Allmusic]] og anmelderen [[Rockdetector|Garry Sharpe-Young]]. Sharpe-Youngs metalencyklopædi deler undergrundsmetallen op i fem store kategorier: [[thrash metal]], [[dødsmetal]], [[black metal]], [[power metal]] og [[doom metal|doom]]/[[gothic metal]].

==== Thrash metal ====
{{Uddybende|Thrash metal}}
[[Fil:Slayer, The Fields of Rock, 2007.jpg|200px|thumb|left| [[Slayer]] var blandt de "fire store" bands, som betragtes som thrash metals grundlæggere]]
Thrash metal kom frem i starten af 1980'erne under indflydelse af [[hardcore punk]] og New Wave of British Heavy Metal,<ref name="Genre – Thrash Metal">"[http://www.allmusic.com/explore/style/d373 Genre – Thrash Metal] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120402095522/http://www.allmusic.com/explore/style/d373 |date= 2. april 2012 }}". [[All Music Guide]].</ref> specielt sange i den energiske stil, som kendes som [[hurtigmetal]]. Bevægelsen begyndte i USA, med de førende band i [[Bay Area thrash metal|San Francisco Bay Area]]. Lyden, som blev udviklet af thrashgrupper, var hurtigere og mere aggressiv end de oprindelige metalband, og deres glam metal-arvingers.<ref name="Genre – Thrash Metal"/> Peter Steel fra [[Type O Negative]] har beskrevet thrash som en form for "storbyens fordærvede musik" og rappens blege fætter.<ref>Moynihan, Søderlind (1998), s. 26</ref>
 
Undergenren blev gjort kendt af "Thrash's Fire Store": [[Anthrax (band)|Anthrax]], [[Megadeth]], [[Metallica]] og [[Slayer]].<ref name=walser14 /> Tre tyske band, [[Kreator]], [[Sodom]] og [[Destruction (band)|Destruction]], spillede en central rolle i udbredelsen til Europa. Andre, deriblandt [[Testament]] og [[Exodus (band)|Exodus]] fra San Francisco, [[Overkill]] fra New Jersey og [[Sepultura]] fra Brasilien, spillede også en stor rolle. Mens thrash begyndte som en undergrundsscene og forblev det i næsten et helt årti, begyndte bevægelsens ledende band at appellere til et bredere publikum. Metallica bragte genren ind i ''Billboard''s albumhitlistes top 40 i 1986 med ''[[Master of Puppets]]''; to år senere blev bandets ''[[...And Justice for All]]'' nummer 6, mens Megadeth og Anthrax havde top 40 plader.<ref>[https://web.archive.org/web/20070929225341/http://www.billboard.com/bbcom/retrieve_chart_history.do?model.chartFormatGroupName=Albums&model.vnuArtistId=5199&model.vnuAlbumId=758988 Metallica – Artist Chart History]"; "[https://web.archive.org/web/20070929144156/http://www.billboard.com/bbcom/retrieve_chart_history.do?model.chartFormatGroupName=Albums&model.vnuArtistId=5179&model.vnuAlbumId=933608 Megadeth – Artist Chart History]"; "[https://web.archive.org/web/20070929204614/http://www.billboard.com/bbcom/retrieve_chart_history.do?model.chartFormatGroupName=Albums&model.vnuArtistId=3982&model.vnuAlbumId=728383 Anthrax – Artist Chart History]". Billboard.com.</ref>

Selvom de havde mindre kommerciel succes end de tre andre bands, udgav Slayer en af genrens definitive plader: ''[[Reign in Blood]]'' (1986) blev af ''Kerrang!'' beskrevet som "det tungeste album nogensinde."<ref name="Lostprophets scoop rock honours">{{cite web| title = Lostprophets scoop rock honours | publisher = [[BBC News]] | date = 2006-08-25| url = http://news.bbc.co.uk/2/hi/entertainment/5282780.stm| access-date = 2007-01-10 }}</ref> To årtier senere kaldte ''Metal Hammer'' det de sidste 20 års bedste album.<ref name="Golden Gods Awards Winners">{{cite web| title = Golden Gods Awards Winners| publisher = [[Metal Hammer]]| date = 2006-06-13| url = http://www.metalhammer.co.uk/news/article/?id=44410| access-date = 2007-01-10 }}</ref> Slayer fik tilhængere blandt ultrahøjreorienterede skinhead og er flere gange blevet beskyldt for at forherlige vold og nazisme.<ref>Moynihan, Søderlind (1998), s. 30</ref><ref>O'Neil (2001), s. 164</ref> I starten af 1990'erne fik thrash sit gennembrud og udfordrede og redefinerede mainstreammetal.<ref>Walser (1993), s. 15</ref> Metallicas album ''[[Metallica (album)|Metallica]]'' fra 1991 toppede ''Billboard'' hitlisten, Megadeths ''[[Countdown to Extinction]]'' (1992) blev nummer 2, Anthrax og Slayer kom ind på top 10, og album af regionale bands som Testament og Sepultura kom ind på top 100.

==== Dødsmetal ====
{{Uddybende|Dødsmetal}}
 
Thrash begyndte snart at udvikle sig om dele sig op i mere ekstreme metalgenrer. Ifølge Allmusic var det Slayers ''Reign in Blood'', der "næsten egenhændigt inspirerede hele dødsmetalgenren (i det mindste på den amerikanske side af Atlanten)."<ref>Huey, Steve. "[http://www.allmusic.com/album/r18220 ''Reign in Blood'' – Review]." Allmusic.com.</ref> NWOBHM bandet Venom var også en vigtig inspirator. Dødsmetalbevægelsen på begge sider af Atlanten begyndte at tage disse bands elementer af blasfemi og djævelskab til sig. Begrebet menes at have opstået med sangen "Death Metal," fra ''[[Seven Churches]]'' (1985), Bay Area bandet [[Possessed]]s debutalbum. Dødsmetal brugte thrash og hardcores tempo og aggressivitet, blandet med sangtekster om [[z-film]]s [[slasher]]-vold og [[satanisme]].<ref name="LOC27">Moynihan, Søderlind (1998), s. 27</ref> Dødsmetalvokaler er typisk dystre, og involverer gutturale "[[death grunt]]s," høje skrev og andre usædvanlige teknikker.<ref name="Genre – Death Metal/Black Metal">"[http://www.allmusic.com/explore/style/d384 Genre – Death Metal/Black Metal] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110425110709/http://www.allmusic.com/explore/style/d384 |date=25. april 2011 }}". [[All Music Guide]].</ref> Nedtunede, meget forvrængede guitarer følger den dybe, aggressive vokal<ref name="LOC27"/> sammen med ekstremt hurtige trommer, ofte med hurtig [[Stortromme|dobbelt-stortrommeri]], [[blast beats]] og synkopering. Mange temposkift er også typiske.

Dødsmetal droppede generelt de tidligere metalstiles teatralskhed og brugte i stedet almindeligt hverdagstøj som slidte jeans og almindelige læderjakker.<ref name="MS28">Moynihan, Søderlind (1998), s. 28</ref> En undtagelse var [[Deicide]]s [[Glen Benton]], som brændte et omvendt kors på sin pande og bar rustning på scenen. [[Morbid Angel]] brugte en [[neo-fascisme|neofascistisk]] billedstil.<ref name="MS28"/> Disse to grupper var, sammen med [[Death]] og [[Obituary]], de ledende på den store dødsmetalscene, som kom frem i Florida i midten af 1980'erne. I Storbritannien kom den tæt forbundne [[grindcore]]-stil, anført af band som [[Napalm Death]] og [[Extreme Noise Terror]], ud af [[anarkopunk]]bevægelsen.<ref name="LOC27"/> Ligeledes begyndte en scene at dukke op i Skandinavien, som spillede "[[skandinavisk dødsmetal]]" – ført af bands som [[Entombed]] og [[Dismember]]. Herudaf kom en [[melodisk dødsmetal]], som blev spillet af svenske grupper som [[In Flames]], [[Dark Tranquility]] og [[At the Gates]]. I 1990'erne begyndte amerikanske bands som [[Atheist]] og [[Cynic]] at udvise overraskende musikalske teknikker, som blev kendt som [[teknisk dødsmetal]].

==== Black metal ====
{{Uddybende|Black metal}}
[[Fil:Blasphemer and Maniac (Mayhem).jpg|thumb|left|180px|To medlemmer af det norske black metalband [[Mayhem]], som var et af de første black metal bands.]]
Den første bølge af black metal kom frem i Europa i starten og midten af 1980'erne anført af det schweiziske [[Hellhammer]] og [[Celtic Frost]] og det svenske [[Bathory (band)|Bathory]].<ref name="blackhis">{{Cite web |url=http://www.metalandhorrormovies.com/Bands/blackhis.htm |title=The History of Black Metal |access-date=16. juli 2007 |archive-date=28. september 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070928163501/http://www.metalandhorrormovies.com/Bands/blackhis.htm |url-status=dead }}</ref> I slutningen af 1980'erne kom en ny, hovedsagelig skandinavisk, bølge af bands med [[Mayhem]], [[Burzum]] og [[Emperor]] i spidsen.<ref name="blackhis" /><ref>Christe (2003), s. 270</ref> Black metal varierer voldsomt i stil og produktionskvalitet, selvom de fleste grupper brugte skrigende og [[Growl (sangteknik)|growlende]] vokaler, voldsomt forvrængede guitarer og en "mørk" atmosfære.<ref name="Genre – Death Metal/Black Metal"/> [[Darkthrone]]s trommeslager [[Fenriz]] forklarer, "Det havde noget at gøre med produktion, tekster, hvordan de klædte sig og en forpligtelse til at lave grimme, rå og uhyggelige ting. Der var ikke nogen fælles lyd."<ref name="Campion">Campion, Chris. "[http://observer.guardian.co.uk/omm/story/0,,1415240,00.html#article_continue In the face of death]". ''The Observer'' (UK), 20. februar 2005.</ref> Sataniske temaer bliver ofte brugt i black metal, selvom mange bands får deres inspiration fra oldtidens [[hedenskab|hedenske religioner]], og taler for en tilbagevenden til de værdier, der var før kristendommens indtog.<ref>Moynihan, Søderlind (1998), s. 212</ref>

Mens Bathory inspirerede [[viking metal]] og [[folk metal]] musikken, blev andre skandinaviske black metal-band i de tidlige 1990'ere forbundet med flere voldelige begivenheder.<ref>Christe (2003), s. 276</ref> I 1990 var Mayhem begyndt at bære [[corpsepaint]] til koncerter og fotosessioner. Mayhem og Burzum blev snart beskyldt for kirkeafbrændinger og satanisme. I 1991 havde pladeselskabernes ivrighed efter at finde dødsmetalband givet bagslag, og undergrunden begyndte i stedet at støtte grupper som modsatte sig udvandingen af deres scener.<ref>Moynihan, Søderlind (1998), s. 31</ref> [[Gorgoroth]]s sanger [[Gaahl]] har udtalt, at "Black metal var aldrig om at nå et publikum.... [Vi] havde en fælles fjende som, naturligvis, var kristendom, socialisme og alt hvad demokrati står for."<ref name="Campion"/> Mordet på Mayhems [[Euronymous]] begået af Burzums [[Varg Vikernes]] i 1993 gjorde hele verden opmærksom på scenen.<ref>"[https://web.archive.org/web/20070320232730/http://www.burzum.com/burzum/library/articles/high.html High Society Magazine]". burzum.com. Hentet fra [[Archive.org]]</ref>

I 1992 begyndte black metal-scener at dukke op i områder uden for Skandinavien, blandt andet i Tyskland, Frankrig og Polen.<ref>Moynihan, Søderlind (1998), s. 271, 321, 326</ref> Omkring 1996, hvor mange af musikerne følte at genren var ved at stagnere,<ref>Vikernes, Varg. "[http://www.burzum.org/eng/library/a_burzum_story06.shtml A Burzum Story: Part VI – The Music ]". burzum.org, juli 2005. Hentet 4. april 2007.</ref><ref>"[http://www.anus.com/metal/about/metal/black_metal_death.html Is Black Metal Dead?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070310215756/http://www.anus.com/metal/about/metal/black_metal_death.html |date=10. marts 2007 }}". ''Dark Legions Archive''. Hentet 4. april 2007.</ref> bevægede flere band, deriblandt Burzum og [[Beherit (band)|Beherit]], sig hen mod [[dark ambient]] musik, mens [[Tiamat (band)|Tiamat]] og [[Samael (band)|Samael]] udforskede [[symfonisk black metal]].<ref>[http://www.allmusic.com/explore/style/d11957 Genre – Symphonic Black Metal] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200611143158/https://www.allmusic.com/style/symphonic-black-metal-ma0000012290 |date=11. juni 2020 }}. Allmusic.com.</ref> Black metal trives stadig, og nogle mener, at genren har haft en tredje bølge. Denne "tredje bølge" af black metal henviser ofte til bands som [[Dimmu Borgir]] og [[Old Man's Child]], selvom det andre gange blot bruges generelt om post-1996-band.

==== Power metal ====
{{Uddybende|Power metal}}
[[Fil:Hammerfall group.jpg|left|thumb|200px|[[HammerFall]] er et af de i øjeblikket mest kendte [[power metal]]bands overhovedet.]]
I starten af 1990'erne samledes power metal scenen, mest som en reaktion på dødsmetals og black metals hårdhed.<ref name="Genre – Power Metal">"[http://www.allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&sql=77:11959 Genre – Power Metal] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050426140214/http://www.allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&sql=77:11959 |date=26. april 2005 }}". [[All Music Guide]].</ref> Stilen er især populær i Europa. Power metal fokuserer ofte på episke melodier og temaer som "appellerer til lytterens fornemmelse for tapperhed og elskelighed <!--loveliness -->."<ref>Christe (2003), s. 372</ref> Prototypen på power metal blev etableret i midten og slutningen af 1980'erne af det tyske [[Helloween]], som kombinerede de powerriff, melodiske musik og høje, "rene" sangstil fra band som Judas Priest og Iron Maiden med thrashs tempo og energi og "krystalliserede lydingredienserne til det, som ny er kendt som power metal."<ref>"[http://www.allmusic.com/artist/p4471 Helloween – Biography]". [[All Music Guide]].</ref> New Yorks [[Manowar]] og [[Virgin Steele]] var pionerer i USA. [[Yngwie J. Malmsteen]]s ''[[Rising Force]]'' (1984) gjorde den ultrahurtige el-guitar-teknik "[[shred guitar|shredding]]" populær, og var derudover en af de første til at smelte [[neo-klassisk metal|elementer fra klassisk musik]] ind i heavy metal, hvilket også har haft stor indflydelse på power metal.
 
Traditionelle power metal-band som det svenske [[HammerFall]] og det britiske [[DragonForce]] har en lyd, som er relativt tæt på den klassisk heavy metal. Mange senere power metal-grupper, såsom den finske [[Nightwish]], italienske [[Rhapsody of Fire]] og russiske [[Catharsis (band)|Catharsis]], har en keyboardbaseret, mere [[Symfonisk metal#Symfonisk power metal|"symfonisk" klang]] og bruger endda nogle gange orkestre og operasangere. Power metal har opbygget sig en stor tilhængerskare i Japan og Sydamerika, hvor band som det brasilianske [[Angra (band)|Angra]] og det argentinske [[Rata Blanca]] er populære.

Power metal er tæt beslægtet med [[progressiv metal]], som bruger de avancerede kompositionsmæssige fremgangsmåder fra grupper som [[Rush (band)|Rush]] og [[King Crimson]]. Denne stil kom frem i USA i starten og midten af 1980'erne med innovatorer som [[Queensrÿche]], [[Fates Warning]] og [[Dream Theater]]. I 1990 udgav Queensrÿche albummet ''[[Empire (album)|Empire]]'' som solgte til tredobbelt platin. Blandingen af progressiv og power metal vises tydeligt af New Jerseys [[Symphony X]], hvis guitarist [[Michael Romeo]] er blandt de største anerkendte nutidige ''shredders''.<ref name="Genre – Progressive Metal">"[http://www.allmusic.com/explore/style/d2952 Genre – Progressive Metal]". [[All Music Guide]].</ref> Sonata Arctica er et andet kendt band fra Finland, som også gør brug af meget staccato og legato (hurtig toneskift m.m). Sonata Arctica er power metal ligesom Dragonforce og Hammerfall.

==== Doom og gothic metal ====
{{Uddybende|Doom metal|Gothic metal}}
[[Fil:Sunn2.jpg|180px|thumb|left|[[Sunn O)))]], et kendt band som spiller [[drone doom]], en undergenre af doom metal.]]
Doom metal-bevægelsen begyndte at komme frem i midten af 1980'erne med grupper som [[Saint Vitus]] fra Californien, [[The Obsessed]] fra Maryland, [[Trouble (band)|Trouble]] fra Chicago og [[Candlemass]] fra Sverige. Bevægelsen droppede de andre metal-stilarters fokus på fart og satte i stedet deres musiks tempo voldsomt ned. Doom metal kan spore sine rødder tilbage til de tidlige Black Sabbath-album og indarbejder sangtemaer og musikalske fremgangsmåder, som stammer fra Black Sabbath,<ref>Christe (2003), s. 345</ref> og disses samtidige som [[Blue Cheer]], [[Pentagram (band)|Pentagram]] og [[Black Widow (band)|Black Widow]].<ref name="DoomM">"[http://www.doom-metal.com/history.html The History of Doom metal] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100324040544/http://www.doom-metal.com/history.html |date=24. marts 2010 }}". doom-metal.com.</ref> [[The Melvins]] har også haft stor indflydelse på doom metal og flere af dens undergenrer.<ref>Begrand, Adrien. "[http://www.popmatters.com/columns/begrand/060215.shtml Blood and Thunder: The Profits of Doom]". 15. februar, 2006. PopMatters.com.</ref> Doom fokuserer på melodi, melankolsk tempo og en dyster stemning i forhold til mange andre former for metal.<ref name="NYT1">Wray, John. "[http://www.nytimes.com/2006/05/28/magazine/28artmetal.html?ei=5090&en=68f0bcd99797d7a3&ex=1306468800&partner=rssuserland&emc=rss&pagewanted=all Heady Metal]". ''New York Times'', 28. maj 2006.</ref>

Udgivelsen af ''[[Forest of Equilibrium]]'', det britiske band [[Cathedral (band)|Cathedrals]] debutalbum, i 1991 hjalp med at starte en ny bølge af doom metal. I samme periode begyndte den doom-death-fusion, som blev brugt af [[Paradise Lost (musikgruppe)|Paradise Lost]], [[My Dying Bride]] og [[Anathema]] at udvikle sig til den europæiske gothic metal, med dens karakteristiske to vokalister, som i de norske [[Theatre of Tragedy]] og [[Tristania]]. [[Type O Negative]] fra New York indførte en amerikansk fortolkning af stilarten. Anført af det svenske band [[Therion (band)|Therions]] brug af klassiske elementer videreudviklede noget gothic metal sig til [[symfonisk metal]] – heriblandt [[Virgin Black]] fra Australien, [[WeltenBrand]] fra Liechtenstein og [[Within Temptation]] fra Holland.

I USA kom [[sludge metal]], som kombinerede doom metal og hardcorepunk, frem i slutningen af 1980'erne – [[Eyehategod]] og [[Crowbar (amerikansk band)|Crowbar]] var de førende grupper på den store sludgescene i Louisiana. Tidligt i det næste årti var californiske [[Kyuss]] og [[Sleep (band)|Sleep]] forgangsband inden for [[stoner metal]], som var inspireret af de tidligere doom metal band,<ref>Christe (2003), s. 347</ref> mens Seattles [[Earth (band)|Earth]] hjælp med at udvikle [[drone (musik)|drone metal]] undergenren.<ref>Jackowiak, Jason. "[http://www.splendidezine.com/review.html?reviewid=1125311580560974 Hex: Or Printing in the Infernal Method ]". Splendid Magazine, september, 2005.</ref> I slutningen af 1990'erne kom nye band som [[Goatsnake]], med en klassisk stoner/doom-lyd, og [[Sunn O)))]], som krydsede grænserne mellem doom, drone og [[dark ambient]]-metal – ''New York Times'' sammenlignede deres lyd med "en indisk raga midt i et jordskælv".<ref name="NYT1"/> I 2006 kom [[Mastodon (band)|Mastodon]], hvis stil blander progressiv metal med sludge, ind på ''Billboard'' top 40 med ''[[Blood Mountain (album)|Blood Mountain]]''.

=== Alternativ og nu metal (1990'erne og 2000'erne) ===
{{Uddybende|Alternativ metal|Nu metal}}
Metals dominans på hitlisterne i Nordamerika sluttede brat i starten af 1990'erne da [[grunge]]band som [[Nirvana (band)|Nirvana]] og andre vandt frem, hvilket indvarslede gennembruddet for [[alternativ rock]].<ref>Christe (2003), s. 304–6</ref><ref>Weinstein (1991), s. 278</ref> Grungeband var blevet inspireret af heavy metals lyd, men droppede metalmusikkens overdrivelser. Glam metal gik efterhånden i glemmebogen, ikke kun takket være grunge,<ref>Christe (2003), s. 231</ref> men også på grund af den stigende succes for den mere aggressive lyd spillet af band som Metallica og post-thrash [[groove metal]] bandet [[Pantera]].<ref>Birchmeier, Jason. "[http://www.allmusic.com/artist/p5099 Pantera]". Allmusic.com.</ref> Nogle få nye metalband havde succes i den første halvdel af årtiet – Panteras ''[[Far Beyond Driven]]'' toppede ''Billboard'' i 1994 – men i populært øjemed var metalmusikken død."<ref>Christe (2003), s. 305</ref> Nogle ´grupper forsøgte at tilpasse sig det nye musikalske landskab. Metallica fornyede sin stil: Bandets medlemmer klippede deres hår og var i 1996 hovednavn på alternativ musik-festivalen [[Lollapalooza]] oprindelig stiftet af sangeren fra Jane's Addiction, [[Perry Farrell]]. Mens dette medførte en voldsom reaktion fra nogle af de trofaste fans,<ref>Christe (2003), s. 312</ref> forblev Metallica et af verdens mest succesfulde band videre ind i det nye årtusinde.<ref>Christe (2003), s. 322</ref>
[[Fil:Marilyn Manson Ljubljana 2007.JPG|left|thumb|160px|[[Marilyn Manson]]s brug af [[industrial metal]] sammensat med chokerende sceneeffekter gjorde ham til en af den alternative metals mest kontroversielle figurer.]]
Ligesom Janes Addiction falder mange af de populære tidlige 1990'er-grupper med rødder i heavy metal ind under overbegrebet "alternativ metal."<ref name="alternativemetal">{{cite web|title=Genre - Alternative Metal|author=|publisher=[[All Music Guide]]|date=|url=http://www.allmusic.com/explore/style/d2697|access-date=2007-03-26|archive-date=13. februar 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110213161245/http://www.allmusic.com/explore/style/d2697|url-status=dead}}</ref> Beskrivelsen blev brugt på et bredt spektrum af grupper, som blandede metal med andre stilarter, ikke kun med alternativ rock. Blandt de kendte alternativ metal-grupper er [[Alice in Chains]] fra Seattles grungescene, [[noise rock]]-inspirerede [[White Zombie (band)|White Zombie]] og grupper som trækker på flere stilarter: [[Faith No More]] kombinerede deres alternative rock med punk, [[funk]], metal og [[hip-hop]]; [[Primus (band)|Primus]] sammensmeltede funk, punk, [[thrash metal]] og [[Eksperimentel musik|eksperimenterende musik]]. [[Tool]] blandede metal og [[progressiv rock]]; [[Ministry]] begyndte at inkorporere metal i dets [[industrial]]musik; og [[Marilyn Manson (band)|Marilyn Manson]] gjorde noget lignende samtidig med at de brugte Alice Cooper-lignende chokeffekter. Alternativ metalband blev, selvom de ikke tilhørte nogen sammenhængende scene, forenet i deres ønske om at eksperimentere med metalgenren og deres forkastelse af glam metals æstetik (med White Zombies og Marilyn Mansons sceneshows som delvise undtagelser).<ref name="alternativemetal" /> Alternativ metals blanding af stilarter og lyde repræsenterede "de farverige resultater af at metal åbnede op for at møde verden udenfor."<ref>Christe (2003), s. 224</ref>

I midten og slutningen af 1990'erne kom en ny bølge af amerikanske metalgrupper inspirerede af alternativ metalband og deres blanding af genrer.<ref>Christe (2003), s. 324–25</ref> Disse nye grupper spillede "nu metal," og var blandt andre [[P.O.D.]], [[Korn]], [[Papa Roach]], [[Limp Bizkit]], [[Slipknot]] og [[Linkin Park]], som alle inkorporerede elementer lige fra hip-hop til dødsmetal og beviste, at "pankulturel metal godt kunne betale sig."<ref>Christe (2003), s. 329</ref> Nu metal fik populær succes gennem meget tid på [[MTV]] og Ozzy Osbournes introduktion af [[Ozzfest]] i 1996, som fik medierne til at tale om en genoplivning af heavy metal.<ref>Christe (2003), s. 324</ref> Samme år udgav Korn ''[[Life Is Peachy]]'', som blev det første nu metal album som nåede top 10; to år senere blev bandets ''[[Follow the Leader]]'' nummer 1. I 1999 bemærkede ''Billboard'', at der var mere end 500 specielle metal-radioshow i USA, næsten tre gange så mange som ti år før.<ref>Christe (2003), s. 344</ref> Mens nu metal var voldsomt populært i starten af 2000'erne, tog tilhængere af traditionel metal ikke specielt godt imod den nye genre.<ref>Christe (2003), s. 328</ref> I 2005 begyndte [[nu metal]]-bølgen at aftage, selvom P.O.D. og Korn, såvel som nogle band med lignende stil, deriblandt [[System of a Down]], forblev succesfulde.<ref>{{cite web | last = D'angelo | first = Joe | title = Nu Metal Meltdown | publisher = MTV.com | date = 2003 | url = http://www.mtv.com/bands/m/metal_meltdown/news_feature_030124/index.jhtml | access-date = 2007-03-28 | archive-date =  8. februar 2007 | archive-url = https://web.archive.org/web/20070208190614/http://www.mtv.com/bands/m/metal_meltdown/news_feature_030124/index.jhtml | url-status = dead }}</ref>

=== Nyeste udvikling (midten af 2000'erne - nu) ===
[[Metalcore]], en oprindeligt amerikansk hybrid af thrash metal, [[melodisk dødsmetal]] og hardcore punk, kom kommercielt frem i 2002-2003. Den har rødder i den [[crossover thrash]] stilart som blev udviklet af grupper som [[Suicidal Tendencies]] og [[Stormtroopers of Death]] i midten af 1980'erne.<ref>Christe (2003), s. 184</ref> Op gennem 1990'erne var metalcore mest et fænomen i undergrunden, men i 2004 var det blevet så populært, at [[Killswitch Engage]]s ''[[The End of Heartache]]'' og [[Shadows Fall]]s ''[[The War Within (album)|The War Within]]'' kom ind som nummer hhv. 21 og 20 på ''Billboard''-albumhitlisten.<ref>{{cite web|title=Killswitch Engage|author=|publisher=[[Roadrunner Records]]|date=|url=http://www.roadrunnerrecords.com/artists/KillswitchEngage/bio.aspx/|access-date=17. marts 2007}}</ref><ref>{{cite web|title=Shadows Fall|author=|publisher=[[Atlantic Records]]|date=|url=http://www.atlanticrecords.com/shadowsfall/about/|access-date=17. marts 2007|archive-date=27. september 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070927013557/http://www.atlanticrecords.com/shadowsfall/about/|url-status=dead}}</ref> [[Lamb of God]] kom ind i top 10 med ''[[Sacrament (album)|Sacrament]]'' (2006). I de seneste år har metalcore band også haft store optrædender på Ozzfest og [[Download Festival]].

I Europa, og specielt Tyskland og Skandinavien, var metal fortsat voldsomt populært i første årti efter [[millenium]]. Nyere bands som thrashbandet [[The Haunted]], det melodiske dødsmetalband [[In Flames]] og power metal-gruppen [[HammerFall]] har alle nydt stor succes i de seneste år. I engelsktalende lande har man i 2000'erne brugt begrebet "retro-metal" til at beskrive grupper som den australske [[Wolfmother]]<ref>[http://www.rollingstone.com/artists/wolfmother Wolfmother] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070308152431/http://www.rollingstone.com/artists/wolfmother |date= 8. marts 2007 }}. ''RollingStone'', 2004.</ref> og engelske [[The Darkness]].<ref>[http://www.allmusic.com/album/r653401 The Darkness]. ''All Music Guide''.</ref> Både Wolfmothers 1970'er-metal-inspirerede [[Wolfmother (album)|eponyme debutalbum fra 2005]] og The Darkness' 1980'er-metal-inspirerede ''[[Permission to Land]]'' (2003) solgte godt og blev vel modtaget af anmelderne.

I samme årti opstod en fusionsgenre, som kaldes[[deathcore]]. Deathcore indarbejder elementer af [[death metal]], [[hardcore punk]] og [[metalcore]].<ref>[{{AllMusic|class=album|id=r704417|pure_url=yes}} allmusic.com] Alex Henderson: "What is deathcore?{{nbsp}}... it's essentially metalcore{{nbsp}}... Drawing on both death metal and hardcore{{nbsp}}..."</ref><ref>[http://www.lambgoat.com/albums/view.aspx?id=2517 lambgoat.com] "This is deathcore. This is what happens when death metal and hardcore, along with healthy doses of other heavy music styles, are so smoothly blended{{nbsp}}..."</ref> Deathcore indeholder death metal [[riff]]s, hardcore punk [[breakdown]]s, growling og skingre vokaler.<ref name="Cosmo Lee">{{cite web|last=Lee|first=Cosmo|title=Doom|url=http://www.allmusic.com/album/r854978|work=[[AllMusic]]|publisher=[[Rovi Corporation]]}}</ref><ref>{{cite web|last=Marsicano|first=Dan|title=Rose Funeral – 'The Resting Sonata'|url=http://heavymetal.about.com/od/cdreviews/gr/rosefuneralrest.htm|publisher=[[About.com]]|access-date=19. november 2022|archive-date=14. marts 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120314093608/http://heavymetal.about.com/od/cdreviews/gr/rosefuneralrest.htm|url-status=dead}}</ref> Deathcore bands omfatter blandt andre [[Whitechapel]], [[Suicide Silence]], [[Despised Icon]] og [[Carnifex]].<ref name="Dawn of the Deathcore">{{cite journal |author=Wiederhorn, Jon |title=Dawn of the Deathcore |journal=[[Revolver (magazine)|Revolver]] |issue=72 |pages=63–66 |publisher=[[Future US]] |issn=1527-408X |url=https://books.google.com/books?id=tPkDAAAAMBAJ&q=deathcore&pg=PT62 |date=september 2008 }}{{Dødt link|date=maj 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }})</ref>

I de tidlige 2010'ere udviklede metalcore sig til at anvende synthesizer og elementer, der normalt ikke findes i genren. Albummet ''[[Reckless & Relentless]]'' med det britiske band [[Asking Alexandria]] og The Devil Wears Prada's 2011 album ''[[Dead Throne]]'' blev begge kommercielle successer.<ref>{{cite web|url=http://www.metalinsider.net/video/the-devil-wears-prada-post-a-video-update-for-new-album|title=The Devil Wears Prada Post A Video Update For New Album|work=Metal Insider|date=31. maj 2013}}</ref>
PÅ samme tid opstod "[[djent]]", som udspringer af standard [[progressive metal]].<ref name="secrets">{{cite web|last=Bowcott |first=Nick |title=Meshuggah Share the Secrets of Their Sound |url=http://www.guitarworld.com/meshuggah-share-secrets-their-sound |work=[[Guitar World]] |publisher=[[Future US]] |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20160517094739/http://www.guitarworld.com/meshuggah-share-secrets-their-sound |archive-date=17. maj 2016 }} (26 June 2011)</ref><ref>{{cite web|last=Angle|first=Brad|title=Interview: Meshuggah Guitarist Fredrik Thordendal Answers Reader Questions|url=http://www.guitarworld.com/interview-meshuggah-guitarist-fredrik-thordendal-answers-reader-questions|work=[[Guitar World]]|publisher=[[Future US]]}} (23 July 2011)</ref> Djent er teknisk kompleks,<ref name=Concealingfate>{{cite web|last=Rivadavia|first=Eduardo|title=Concealing Fate|url=http://www.allmusic.com/album/concealing-fate-r2166510|work=[[Allmusic]]|publisher=[[Rovi Corporation]]}}</ref> og anvender en tung distortion i guitar akkorderne samt synkoperede [[riff]]s<ref name=Guardian>[https://www.theguardian.com/music/2011/mar/03/djent-metal-geeks "Djent, the metal geek's microgenre"]. ''The Guardian''. 3 March 2011</ref> og virtouose soli.<ref name="secrets"/> Genren omfatter [[Periphery]], [[Tesseract (band)|Tesseract]]<ref>{{cite web|title=TesseracT Unveil New Video|url=http://www.guitarworld.com/tesseract-unveil-new-video|work=[[Guitar World]]|publisher=[[Future US]]|access-date=17. oktober 2011|author=GuitarWorld Staff Member}} (16 March 2011)</ref> og [[Textures]].<ref>{{cite web|last=Bland|first=Ben|title=Textures – Dualism (Album Review)|url=http://www.stereoboard.com/content/view/168090/9|publisher=Stereoboard.com}} (3 October 2011)</ref>

== Se også ==
* [[Heavy metal-mode]]
* [[Headbangers Ball]]
* [[Heavy metal-genrer]]

== Kilder ==
* [[Denis Arnold|Arnold, Denis]] (1983). "Consecutive Intervals," i ''[[The Oxford Companion to Music|The New Oxford Companion to Music]]'', Volume 1: A-J. Oxford University Press. {{ISBN|0-19-311316-3}}
* Blake, Andrew (1997). ''The Land Without Music: Music, Culture and Society in Twentieth-century Britain''. Manchester University Press. {{ISBN|0-7190-4299-2}}
* Charlton, Katherine (2003). ''Rock Music Styles: A History''. McGraw Hill. {{ISBN|0-07-249555-3}}
* [[Ian Christe|Christe, Ian]] (2003). ''Sound of the Beast: The Complete Headbanging History of Heavy Metal''. HarperCollins. {{ISBN|0-380-81127-8}}
* [[Robert Christgau|Christgau, Robert]] (1981). "''[[Master of Reality]]'' (1971) [anmeldelse]," i ''Christgau's Record Guide''. Ticknor & Fields. {{ISBN|0-89919-026-X}}
* Cook, Nicholas og Nicola Dibben (2001). "Musicological Approaches to Emotion," i ''Music and Emotion''. Oxford University Press. {{ISBN|0-19-263188-8}}
* Du Noyer, Paul (red.) (2003). ''The Illustrated Encyclopedia of Music''. Flame Tree. {{ISBN|1-904041-70-1}}
* Kennedy, Michael (1985). ''The Oxford Dictionary of Music''. Oxford University Press. {{ISBN|0-19-311333-3}}
* McMichael, Joe (2004). ''The Who Concert File''. Omnibus Press. {{ISBN|1-84449-009-2}}
* Moynihan, Michael og Dirik Søderlind (1998). ''Lords of Chaos'' (2. udg.). Feral House. {{ISBN|0-922915-94-6}}
* O'Neil, Robert M. (2001). ''The First Amendment and Civil Liability''. Indiana University Press. {{ISBN|0-253-34033-0}}
* Pareles, Jon og Patricia Romanowski (red.) (1983). ''The Rolling Stone Encyclopedia of Rock & Roll''. Rolling Stone Press/Summit Books. {{ISBN|0-671-44071-3}}
* Rasmussen, Jens, (2010). ''Heavy Metal – 40 år med hård rock'', Informations Forlag. {{ISBN|978-87-7514-259-0}}.
* [[Stanley Sadie|Sadie, Stanley]] (1980). "Consecutive Fifth, Consecutive Octaves," i ''[[The New Grove Dictionary of Music and Musicians]]'' (1. udg.). MacMillan. {{ISBN|0-333-23111-2}}
* Schonbrun, Marc (2006). ''The Everything Guitar Chords Book''. Adams Media. {{ISBN|1-59337-529-8}}
* Walser, Robert (1993). ''Running with the Devil: Power, Gender, and Madness in Heavy Metal Music''. Wesleyan University Press. {{ISBN|0-8195-6260-2}}
* Weinstein, Deena (1991). ''Heavy Metal: A Cultural Sociology''. Lexington. {{ISBN|0-669-21837-5}}. Revised edition: (2000). ''Heavy Metal: The Music and its Culture''. Da Capo. {{ISBN|0-306-80970-2}}
* Wilkerson, Mark Ian (2006). ''Amazing Journey: The Life of Pete Townshend'' (Louisville: Bad News Press). {{ISBN|1-4116-7700-5}}

== Fodnoter ==
{{reflist|3}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Heavy metal music}}
* [http://www.heavymetal.dk Dansk heavy metal portal]
* [http://www.allmusic.com/explore/style/d655 All Music Guide] om heavy metal

{{Metal (musik)}}
{{Rock}}

{{god}}

{{Autoritetsdata}}

[[Kategori:Heavy metal| ]]
[[Kategori:Rock]]
[[Kategori:Metalgenrer]]