Højesteret (Tyskland)
For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Højesteret)
Den tyske højesteret eller Bundesgerichtshof (forkortet BGH, dansk: Forbundshøjesteretten) er den øverste og sidste instans i det tyske retssystem i civile og straffesager, og dens funktion kan derfor i mange henseender sammenlignes med den danske højesteret.
Sager, der vedrører den tyske grundlov, afgøres dog ved den tyske forfatningsdomstol, Bundesverfassungsgericht.
Bundesgerichtshofs forgænger, Reichsgericht, blev oprettet i 1879 i Leipzig. Efter 2. verdenskrig blev Leipzig en del af den sovjetiske zone og dermed placeret i DDR. Ved (gen)oprettelsen af Vesttysklands højesteret placerede man i stedet institutionen i Karlsruhe. Efter genforeningen 1990 blev en anden af de fem øverste domstole igen placeret i Leipzig, nemlig Bundesverwaltungsgericht.
Betegnelsen Højesteret er forsimplet, da Tyskland udover Bundesgerichtshof har fire andre domstole, der er højeste instanser inden for hver deres retsområde. Disse er Bundesarbeitsgericht, Bundesfinanzhof, Bundessozialgericht og Bundesverwaltungsgericht.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |