Spring til indhold

Martin Brodeur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Martin Brodeur
Martin Brodeur under sæsonen 2005–06
Personlige data
Fødsels­dato6. maj 1972 (52 år)
FødestedMontreal, Quebec, Canada,
Statsborger Canada
Klubinformation
Højde188 cm
PositionerMålmand
Seniorhold 1)
Årrække
1991 – 2015
Klub
New Jersey Devils
Kampe
Mål
Assist
PIM
Noter:
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer. Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Martin Brodeur (født 6. maj 1972 i Montreal, Quebec) er en canadisk tidligere ishockeymålmand, som spillede for New Jersey Devils i NHL. Han er søn af Denis Brodeur, der var ishockeymålmand i 1950'erne og som sin søn landsholdsspiller for Canada.[1]

Martin Brodeur, som af mange eksperter anses for at være en af verdens bedste målmænd gennem tiderne, har tre gange ført sit hold New Jersey Devils til sejr i Stanley Cuppen (1995, 2000 og 2003).

I sæsonen 2006-07 slog Brodeur Bernie Parents NHL-rekord på 47 sejre i én sæson da han nåede i alt 48 sejre. Han er desuden rangeret som nr. 2 på listen over flest sejre i karrieren og som nr. 3 på listen over flest shutouts. Han er den målvogter, der har spillet klart flest kampe i NHL med 1266, mere end 200 flere end Roberto Luongo, der er nummer to på den liste.[2]

I 1996 var Brodeur første gang med til et internationalt landsholdsstævne, da han deltog i VM i Wien, hvor Canada vandt sølv efter finalenederlag mod Tjekkiet. Han var backup på målmandsposten for Patrick Roy ved vinter-OL 1998, men kom ikke i kamp. Ved legene fire år senere i Salt Lake City vogtede han målet i fem af holdets kampe på vejen mod Canadas første OL-guld i fem årtier. I 2005 var han med til at vinde VM-sølv igen, nok engang efter finalenederlag til Tjekkiet.[3]

Ved Vinter-OL 2006 stod han i fire kampe, da canadierne lidt skuffende tabte til Rusland i kvartfinalen og blev nummer syv.[4] Ved vinter-OL 2010 var det Roberto Luongo, der vogtede målet i de fleste kampe, mens Brodeur blot fik to kampe i turneringen, hvor Canada igen vandt OL-guld.[3]

Trofæer og priser

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Denis Brodeur, olympedia.org, hentet 16. februar 2021
  2. ^ NHL & WHA Career Leaders and Records for Games Played (Goalie), hockey-reference.com, hentet 16. februar 2021
  3. ^ a b Martin Brodeur, olympedia.org, hentet 16. februar 2021
  4. ^ Ice Hockey, Men, olympedia.org, hentet 16. februar 2021

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]