Spring til indhold

Geelong

Koordinater: 38°09′0″S 144°21′0″Ø / 38.15000°S 144.35000°Ø / -38.15000; 144.35000
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Geelong
Djilang/Djalang
Havnefronten i Geelong
Havnefronten i Geelong
Overblik
Land Australien
DelstatVictoria
Grundlagt1838 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 180.239 (2021)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal1.240 km²
 - Befolknings­tæthed145 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+10 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.14 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.geelong.vic.gov.au
Oversigtskort
Geelong ligger i Australien
Geelong
Geelong
Geelongs beliggenhed i Australien 38°09′0″S 144°21′0″Ø / 38.15000°S 144.35000°Ø / -38.15000; 144.35000

Geelong (/dʒɪˈlɒŋ/ jih-LONG) (wathawurrung: Djilang/Djalang) er en havneby i den australske delstat Victoria. Den er beliggende i den østlige del af Corio Bay (den vestlige del af Port Phillip) omkring 65 kilometer sydvest for Melbourne, hovedstaden i Victoria. Geelong er den næststørste by i Victoria (efter Melbourne) med 180.239 indbyggere i 2021.[2] Byen er et knudepunkt for trafik mellem det vestlige Victoria og Melbourne. Geelong har dertil færgeforbindelse til Tasmanien.

Geelong er det administrative centrum for lokalregeringsområdet City of Greater Geelong, der ikke kun omfatter byen men også mere landlige områder nord og øst for byen, bl.a. Bellarine-halvøen.

Oprindeligt boede den aboriginske stamme Wadawurrung, hvor Geelong nu ligger. Det moderne navn Geelong, som stammer fra 1827, kommer også fra det lokale navn for stedet, Djilang, som man mener betyder "land", "klipper" eller "tange eller halvø".[3][4] Området blev første gang opmålt af europæiske bosættere i 1838, tre uger efter Melbourne. Et postkontor åbnede i juni 1840 som det andet i området omkring Port Phillip.[5] Den første lagerbygning til uld stammer også fra denne periode, hvor Geelong hurtigt blev havneby for uldindustrien i hele det vestlige Victoria.[6]

Under guldfeberen i Victoria i 1850'erne oplevede byen et opsving som havn for guldfelterne omkring Ballarat.[7] I 1860'erne begyndte en udvikling, der gjorde Geelong til en vigtig industriby med uldfabrikker, rebslagerier og papirmøller.[8] Byen fik officielt status som city i 1910. Væksten i industrisektoren fortsatte,[6] og indbyggertallet nåede 100.000 midt i 1960'erne.[9] De sidste årtier er væksten i Geelong fortsat, til trods for at industriproduktionen er faldet. Stor vækst i serviceindustrien har mere end kompenseret for dette.[10] En fornyelse af den indre by har pågået siden 1990'erne og Geelong er en af Australiens hurtigst voksende byer.[11]

Byen er kendt for Geelong Football Club, som er den næstældste klub i Australian Football League (australsk fodbold).

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Tidlig historie

[redigér | rediger kildetekst]

Området hvor Geelong nu ligger samt hele Bellarine-halvøen hørte oprindeligt til den aboriginske stamme Wadawurrung (også kendt som Wathaurong).[12] Den første europæer, som vides at have besøgt området, var løjtnant John Murray, som førte briggen HMS Lady Nelson.[7] Han ankrede op uden for Port Phillip Heads (den smalle indsejling til Port Phillip, som både Geelong og Melbourne nu ligger ud til). 1. februar 1802, sendte han en lille båd med 6 mænd ind for at udforske bugten.[13] John Bowen ledte den lille gruppe, som udforskede de nærmeste steder og vendte tilbage til Lady Nelson 4. februar. De havde positive tilbagemeldinger, og 14. februar sejlede Lady Nelson ind i Port Phillip og forlod først bugten 12. marts. I løbet af denne tid udforskede Murray bl.a. Geelong-området og erklærede hele området omkring bugten for britisk. Han navngav bugten Port King, efter Philip Gidley King,[13] guvernøren af New South Wales. Guvernør King omdøbte den senere til Port Phillip efter den første guvernør i New South Wales, Arthur Phillip.[14] Kort efter Murray nåede Matthew Flinders til Port Phillip 27. april 1802.[7] Han troede, han var den første europæer i bugten og kortlagde den. Han forlod Port Phillip allerede den 3. maj, da han ønskede at nå tilbage til Sydney, før vinteren satte ind.

I januar 1803 ankom New South Wales' landinspektør Charles Grimes til Port Phillip på kanonbåden Cumberland og lavede en rigtig opmåling af området.[13] Han rapporterede tilbage til guvernøren, at området var uegnet til bosættelse og vendte tilbage til Sydney 27. februar.[15] I oktober samme år ankom oberstløjtnant David Collins på HMS Calcutta til Port Phillip for at grundlægge en straffekoloni i Sullivan Bay.[13] Collins var utilfreds med det valgte sted og sendte en lille gruppe anført første af løjtnant J.H. Tuckey afsted for at undersøge alternative steder.[16] Gruppen opholdt sig fra 22. til 27. oktober på de nordlige bredder af Corio Bay, hvor den første aboriginer blev dræbt af en europæer i Victoria.[13] Collins fandt ingen tilfredsstillende steder til straffekolonien, og han fik tilladelse af guvernør King til at flytte kolonien til Tasmanien. Straffefangen William Buckley nåede at undslippe fra Sullivan Bay i 1803, og han levede de næste 32 år med Wadawurrung-stammen på Bellarine Peninsula,[17] før han overgav sig til myndighederne. Han blev senere benådet af viceguvernøren i Tasmanien Sir George Arthur og blev derefter brugt som tolk.[18]

De næste europæere, der besøgte området, var de to opdagelsesrejsende Hamilton Hume og William Hovell, som rejste over land. De nåede den nordlige del af Corio Bay 16. december 1824.[19] De registrerede de lokale aboriginske navne for området som Corayo og bugten som Djillong.[7] Hume og Hovell havde fået til opgave at rejse over land fra Sydney til Port Phillip, og da de havde gjort det, startede de deres rejse tilbage allerede to dage senere 18. december.[19]

I 1835 havde John Batman, der var med til at grundlægge Melbourne, en lejr ved Indented Head på Bellarine-halvøen,[20] hvor han efterlod flere folk, mens han rejste tilbage til Tasmanien (dengang kendt som Van Diemen's Land) efter sin familie og flere forsyninger.

Det ældste Geelong med en lille gruppe huse ved bugten.

I marts 1836 bosatte tre mænd, David Fisher, James Strachan og George Russell sig i området som 'squatters' (uden myndighedernes tilladelse).[13] Geelong blev først opmålt af landmåler W. H. Smythe tre uger efter Melbourne, og blev erklæret en by 10. oktober 1838.[7] Der var allerede en kirke, hotel, lagerbygninger, 82 huse og en befolkning på 545.[7] I 1841 var den første uld blevet sendt til England og der var dampfærgeforbindelse til Melbourne.[20] Kaptajn Foster Fyans blev udnævnt til politichef i 1837 og etablerede sig selv på det sted ved Barwon River, der i dag kaldes Fyansford.[21] Fyans lavede den første optælling af den indfødte befolkning og nåede frem til, at 275 boede i området. Fyans uddelte tæpper, sukker og mel til de indfødte, men snart beordrede han sine soldater til at true med at skyde, da der udbrød optøjer, da der ikke var tæpper til alle.[22] Fyans byggede et stemmeværk i Barwon River for at forhindre at det salte vand fra det nederste løb blandede sig med det ferske vand længere oppe. Således sikrede han vandforsyning til byen. I 1849 blev Fyans den første borgmester i Geelong Town Council.[21] En af de første bosættere i Geelong var Alexander Thomson, der fem gange var borgmester i Geelong fra 1850 til 1858.[23]

Anden halvdel af det 19. århundrede: Guldfeber og den første industri

[redigér | rediger kildetekst]
View of Geelong. Oliemaleri fra 1856 af Eugene von Guérard.

Efter guldfund i nærheden af Ballarat (ca. 80 km mod nordvest) i 1851 steg indbyggertallet i Geelong, som var nærmeste havneby, til 23.000 midt i 1850'erne.[7] I Melbourne, som følte sin position truet, blev der lavet et falsk kort, som viste, at den hurtigste vej til guldfelterne gik via Melbourne.[7] Avisen Geelong Advertiser blev udgivet første gang i 1840 af James Harrison, som også byggede verdens første praktisk fungerende maskine til fremstilling af is i 1851. I 1854 byggede han den første kommercielle maskine ved Barwon River, som han patenterede i 1855. I 1856 byggede han et køleanlæg til et bryggeri i Bendigo. Herefter gik det stærkt og han fik en lang karriere inden for køling, som førte ham til Melbourne først og senere England. Han vendte dog tilbage til Geelong inden sin død i 1893.[24][25]

En hjuldamper nærmer sig havnen i Geelong i 1857.

Geelong Hospital åbnede i 1852 og byggeriet af rådhuset, Geelong City Hall, begyndte i 1855.[9] Byggeriet af en ny havn, Port of Geelong, startede med udgravningen af den første skibskanal gennem den sandbanke, der går tværs over Corio Bay i 1853.[9] Jernbanen, der forbinder Geelong og Melbourne blev bygget i 1857 af Geelong and Melbourne Railway Company.[26] I 1850 blev kaniner blev introduceret til Australien af Thomas Austin, som importerede dem fra England for at kunne jage dem på sin ejendom Barwon Park nær Winchelsea.[27] Et af Geelongs mest kendte varehuse, Bright and Hitchcocks åbnede i 1861,[9] og fængslet HM Prison Geelong, der var bygget af straffefanger, åbnede i 1864.[28]

I 1866 startede Graham Berry avisen Geelong Register som en konkurrent til den veletablerede Geelong Advertiser. Den var ingen succes, så i stedet købte han Advertiser og lagde de to aviser sammen med ham selv som redaktør.[29] Med avisen som platform blev han i 1869 valgt til Victorias underhus for Geelong West. I 1877 skiftede han til Geelong, som han repræsenterede indtil 1886. Han blev senere Victoria premierminister i 1875, 1877–1880 og 1880–1881.[30] På markedspladsen midt i byen blev et klokketårn bygget i 1856, og en udstillingsbygning blev åbnet i 1879.

Under guldfeberen voksede både Ballarat og Bendigo sig større end Geelong. I Melbourne kaldte man Geelong 'Sleepy Hollow' (sovende hul),[7] en betegnelse som holdt ved i mange år. Flere industrivirksomheder startede dog i Geelong, bl. a. Victorias første uldfabrik i South Geelong i 1868. I 1869 gik klipperen Lightning i brand ved kajen i Yarra Street. Man frigjorde fortøjningerne, og skibet drev ud i bugten, hvor det blev sænket med artilleri.[20] Allerede i 1860'erne blev byen kaldt 'The Pivot' (omdrejningspunktet), på grund af den centrale beliggenhed i forhold til det vestlige Victoria. Infrastrukturen i og omkring Geelong blev yderligere forbedret med forlængelsen af jernbanen til Colac mod vest i 1876 og til Queenscliff mod sydøst i 1879.[26] I 1881 begyndte udgravningen af en ny og dybere skibskanal, som stod færdig i 1893.[9]

Hestevæddeløbet Geelong Cup blev afholdt første gang i 1872, og Victorias første langdistance telefonopkald blev foretaget mellem Geelong og Queenscliff (30 km mod sydøst) 8. januar 1878, kun et år efter telefonen blev opfundet.[9] Geelong havde også en betydelig vinproduktion indtil vinplanterne blev angrebet af skadedyret phylloxera vastatrix ved Fyansford i 1875. Victorias regering besluttede, af alle vinplanter i området omkring Geelong skulle destrueres for at forhindre skadedyret i at sprede sig. Først i 1960'erne begyndte man at dyrke vin ved Geelong igen.[31][9] Mellem 1886 og 1889 byggede de større banker og forsikringsselskaber nye og større hovedsæder.[7] Det eksisterende Geelong Post Office blev bygget på denne tid og Gordon Technical College blev grundlagt. Industrivæksten fortsatte og Fyansford cementfabrik startede i 1890.[32][33]

Første halvdel af det 20. århundrede: Byen udvikler sig

[redigér | rediger kildetekst]
Åbning af Geelongs sporvognslinje i 1912, Moorabool Street, Geelong.
T & G-bygningen i Geelong

I 1902 fik Geelong elektrisk lys fra Geelong Power Station. Geelong fik officielt status som city 8. december 1910.[34][35] Elektriske sporvogne kørte fra 1912 mellem centrum og forstæderne indtil de blev nedlagt i 1956.[36] Den første af mange forretninger på Market Square åbnede i 1913,[9] og den første Gala Day (byfest) blev afholdt i 1916.[9]

Geelongs industrivækst accelererede i 1920'erne: uldfabrikker, gødningsfabrikker, Ford Motor Company's fabrik ved Norlane og et whisky-destilleri i Corio blev alle startet i denne periode.[26] Geelong Advertisers radiostation 3GL (nu K-Rock) begyndte at sende i 1930,[20] Kystvejen Great Ocean Road åbnede i 1932, og i 1934 stod T & G-bygningen færdig på en af de mest prominente adresser i byen.

I 1936 var Geelong blevet større end Ballarat og var nu den næststørste by i Victoria.[37]

I 1938 sejlede dampskibet Edina sin sidste tur til Geelong. Det var slutningen på en næsten 100 år lang periode med dampskibe i Port Phillip Bay, med udflugtsture og konkurrencer om de hurtigste rejser mellem Geelong og Melbourne. Den populære badestrand Eastern Beach fik en større opgradering med pool og et stort hajsikret havbad, som stod færdig i 1939 efter næsten 10 års arbejde.[9]

Kort før starten af 2. verdenskrig åbnede International Harvester en fabrik ved siden af Ford på North Shore, sammen med en kornelevator ved den nærtliggende Corio Quay og Shell Australias olieraffinaderi.[26]

Efterkrigstiden

[redigér | rediger kildetekst]
Eastern Beach i 1950

Sociale boliger blev bygget i forstæderne East Geelong, Norlane, North Shore og Corio fra 1950'erne. I 1952 gik Barwon River over sine bredder og oversvømmede Belmont Common.

Geelong fortsatte med at vokse. Især forstæderne Corio, Highton og Belmont voksede med en sådan hast, at Geelong i februar 1967 stod for 21% af de nye privatboliger som blev bygget i Greater Melbourne.[7] Bilen blev det nye foretrukne transportmiddel. De første parkometere i byen kom i 1961, nye tankstationer blev bygget, og byens første supermarked åbnede i 1965.[7] Industrivæksten fortsatte med endnu en cementfabrik ved Waurn Ponds i 1964[26] og Alcoas Point Henry aluminiumsværk i 1962.[38]

I 1973 reducerede den australske regering importafgifterne, og det førte til lukning af mange af Geelongs industrivirksomheder. De fleste uldfabrikker lukkede i 1974 og flere hektarer med lagerbygninger i byens centrum stod tomme efter måden, man solgte og håndterede ulden på, ændrede sig.[7] I 1974 åbnede Deakin University i Waurn Ponds, og kulturcenteret Geelong Performing Arts Centre åbnede i 1981.[39]

Senere åbnede Australian Animal Health Laboratory i 1985[40] og National Wool Museum i 1988.[41]

Market Square, der var det første indendørs shopping center i byen, åbnede i 1985. Det næste, Bay City Plaza, åbnede ved siden af i 1988.[42] Sparekassen Pyramid Building Society blev grundlagt i Geelong i 1959.[43] Den kollapsede i 1990 med en gæld på 1,3 milliarder AUD fordelt på 200.000 indskydere,[44] hvilket medførte, at Geelongs økonomi stagnerede.[45] 18 maj 1993 blev lokalregeringsområdet City of Greater Geelong oprettet ved sammenlægning af en række mindre kommuner med City of Geelong.[46] En ny udbygning af havnefronten Waterfront Geelong startede i 1994. Den var designet til øge brugen af og den rekreative værdi af Corio Bay.[47] I 1995 gik Barwon River over sine bredder i den værste oversvømmelse siden 1952.[48]

Det 21. århundrede

[redigér | rediger kildetekst]
Waterfront Geelong (Steampacket Quay)
Området omkring Little Malop Street

I 2004 blev Avalon Airport udbygget, så den kunne håndtere passagertrafik. Lufthavnen er siden blev brugt som base af lavprisselskabet Jetstar.[49]

I 2009 flyttede Victoria hovedkvarteret for Transport Accident Commission, som står for trafiksikkerhed og genoptræning af personer med trafikskader, fra Melbourne til Geelong og skabte dermed 650 nye arbejdspladser i byen.[50]

Geelongs nye bibliotek og kulturcenter, Library and Heritage Centre, åbnede november 2015. Centeret har forskningsfaciliteter, udstillingsområder og udstiller Geelongs kulturarv, moderne såvel som indfødt. Centeret fik tildelt prisen Sir Zelman Cowen Award for offentlig arkitektur[51] i 2016.

I oktober 2016 lukkede Ford sin fabrik i Geelong efter mere end 90 års produktion.[52]

Geografi

[redigér | rediger kildetekst]
Map

Geelong ligger ved den vestlige del af bugten Corio Bay, som udgør den vestlige del af den større bugt Port Phillip Bay. I klart vejr er Melbournes skyline synlig ud over Port Phillip fra de højere beliggende dele af Geelong. Barwon River løber gennem gennem den sydlige del af byens centrum før den går ud i Lake Connewarre og derfra videre til Bass Strait.[53] Geelong ligger lige øst for passagen mellem de to lave bjergkæder Otway Ranges og Brisbane Ranges, og er derfor et knudepunkt for trafik mellem Melbourne og den vestlige del af Victoria.

Geologisk dateres de ældste klipper i området til kambrium for 500 millioner år siden. Der var vulkansk aktivitet i området i devon for mere end 350 millioner år siden.[54] I forhistorisk tid var store dele af de lave områder, hvor Geelong nu ligger, dækket af hav, og Barwon Rivers udløb lå ved Belmont Common. Flodens løb blev ændret, da Mount Moriac gik i udbrud og lavastrømme flød øst mod Geelong.[53]

Øst for byen ligger bakkerne Bellarine Hills og det bakkede sletteområde på Bellarine-halvøen. Mod vest ligger bakkerne Barrabool Hills, der består af sandsten, og Mount Duneed, der er en udslukket vulkan. De vulkanske sletter nord for Geelong strækker sig til Brisbane Ranges og You Yangs.[54] Jorden varierer fra sandet lerjord og basalt til rig vulkansk jord,[55] som er velegnet til intensivt landbrug, græsning og skovbrug.

Mange byggematerialer er udvundet omkring Geelong, som f.eks. 'bluestone' fra You Yangs og sandsten fra Brisbane Ranges.[54] Mindre mængder af brunkul findes omkring Geelong. Primært ved Anglesea, hvor det er blevet gravet til kraftværket Anglesea Power Station siden 1969.[56] Kalk er også blevet gravet til cement-produktionen i Fyansford siden 1888[32] og i Waurn Ponds siden 1964.[57]

By og forstæder

[redigér | rediger kildetekst]
Forstaden Grovedale

Geelong blev anlagt på Corio Bays bredder, hvor den indre by nu ligger. Byen bredte sig derfra mod syd til Barwon River. Større udvikling syd for floden i Belmont startede først i 1920'erne og tog for alvor fart med en ny bro over floden i 1926 og sporvognsforbindelse i 1927.[9] Industrivirksomhederne placerede sig fortrinsvis ved Corio Bay for at få nem adgang til havnen[58] eller ved Barwon River for spildevandsudledning.

I mellemkrigstiden og efterkrigstiden blev der anlagt nye industrivirksomheder i de nordlige forstæder, som var ret flade.[58] Boligområder spredte sig også mod nord til Corio og Norlane, med sociale boliger bygget til arbejderne i de nye industrivirksomheder. Fra 1960'erne blev der også bygget boliger i bakkerne i Highton i syd og i North Geelong efterfulgt af Grovedale i 1970'erne. Flere områder med lettere industri blev etableret i Breakwater, Moolap og South Geelong.[58]

I 1970'erne blev flere industriområder i den indre by forladt, og i 1980'erne begyndte en byfornyelse i området, som kulminerede med den nye havnefront Waterfront Geelong.[59] De indre arbejderforstæder Geelong West, North Geelong og South Geelong er også blevet gentrificeret.[60] I dag vokser byen mod nord til Lara, mod øst til Leopold og mod syd til Mount Duneed i det område, som kaldes Armstrong Creek Growth Area.[61]

Udsigt over Corio Bay til Geelong i 2010. Markanter bygninger er fra venstre: Geelong Hospital, ATO office, Geelong Private Hospital, Bendigo Bank, Four Points Sheraton hotel, Edgewater Apartments, Customs House, St Mary's Basilica, Cunningham Pier, Deakin University, St John of God hospital, Mercure Hotel og Old Geelong Post Office
:Image:View of Geelong across Corio Bay from Moorpanyal Park, 2010.jpg
Udsigt over Corio Bay til Geelong i 2010. Markanter bygninger er fra venstre: Geelong Hospital, ATO office, Geelong Private Hospital, Bendigo Bank, Four Points Sheraton hotel, Edgewater Apartments, Customs House, St Mary's Basilica, Cunningham Pier, Deakin University, St John of God hospital, Mercure Hotel og Old Geelong Post Office

Klima

[redigér | rediger kildetekst]

Geelong har et stabilt klima, men alligevel fire tydelige årstider.[62] Den har et tempereret oceanisk klima (Cfb i Köppens klimaklassifikation) med overvejende vestlig vind, skiftende skydække, moderat nedbør, varme somre og milde til kølige vintre.[63][64] Februar er den varmeste måned og juli den koldeste.[65] Den højest registrerede temperatur er 47,4 °C 7. februar 2009 under en to uger lang hedebølge. Den laveste temperatur er -4,3 °C målt 5. august 1997.[66] Den årlige nedbør ligger omkring 520 mm, som gør Geelong til den tørreste større by i Australien. Det skyldes af Geelong ligger i udpræget regnskygge bag Otway Ranges i sydvest.[65] Inde i byen er der stor forskel på nord og syd. Den sydligste del får mest nedbør (700 mm i de sydligste forstæder), mens Lara i nord kun får 425 mm, som er det laveste i det sydlige Victoria.[67]

Klimadata for Geelong (Avalon Airport) 1995–2020 gennemsnit, 1995–2022 ekstremer
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År

Rekord maks 46,3 47,9 42,0 36,1 28,0 23,6 22,5 25,9 31,3 37,8 41,8 45,8 47,9

Maks °C 26,6 26,2 24,4 20,5 17,3 14,7 14,2 15,4 17,8 20,3 22,6 24,5 20,4

Min °C 14,2 14,5 12,6 9,7 7,7 5,7 5,2 5,5 6,7 8,1 10,6 11,9 9,4

Rekord min °C 4,5 6,8 2,9 0,6 −1,3 −2,9 −4,0 −4,4 −1,7 0,1 2,6 4,6 −4,4

Regnfald mm 31,1 35,0 24,8 39,8 32,4 40,5 36,1 38,3 40,2 40,9 50,7 28,5 439,2

Regnvejrsdage (≥ 0.2 mm) 6,0 5,7 6,7 9,7 11,9 13,8 15,4 15,2 13,6 12,0 9,9 8,5 128,4

Relativ fugtighed (%) — — — — — — — — — — — — 57

Relativ fugtighed, eftermiddag (%) 50 49 49 56 64 68 66 62 58 53 54 53 56,8

Kilde 1: Bureau of Meteorology, Avalon Airport (1991–2020)[68]
Kilde 2: Bureau of Meteorology, Avalon Airport (all years)[69]

Demografi

[redigér | rediger kildetekst]
Befolkningsudvikling[9]
2001 129.668
2006 137.220
2011 143.921
2016 157.104
2021 180.239

Ved folketællingen i 2021 boede der 180.239 indbyggere i Geelong i 78.090 husstande.[2] Medianalderen var 37, mens 17,6% af indbyggerne var børn i alderen 0–14 år, og 17,6% var 65 år eller ældre. De tilsvarende til for hele Australien var 38, 18,2% og 17,2%.[2] Medianhusstandsindkomsten var 1.570 AUD om ugen, et stykke under den nationale median på 1.746 AUD.[2] Geelong voksede med 2,8% i 2018/19, hvilket var den højeste vækstrate blandt Australiens 25 største byer.[70]

75,9% af indbyggerne i Geelong er født i Australien. Derudover er de almindeligste fødesteder: England (2,7%), Indien (2,5%), New Zealand (1,0%), Kina (0,8%) og Filippinerne (0,8%).[2] 15,8% af alle husstande taler et andet sprog en engelsk i hjemmet.[2] To etniske grupper har en lang historie i Geelong. De første kroater kom til byen i 1850'erne[71] og med indvandringen efter 2. verdenskrig, har Geelong det største kroatiske lokalsamfund i Australien.[72] Den anden gruppe er tyske bosættere som grundlagde Germantown (nu Grovedale) i 1849. De var udvandret fra Preussen på grund af deres lutheranske tro.[73]

St Mary of the Angels Basilica

I 2021 var den mest udbredte religion i Geelong katolicisme med 22,5%. St. Mary of the Angels Basilica har byens største menighed. 43,6% havde ingen religion, mens 7,1% var anglikanere.[2]

Økonomi

[redigér | rediger kildetekst]

Mere end 17.000 virksomheder beskæftiger over 160.000 mennesker i Geelong-regionen.[10] Flest arbejder i social- og sundhedssektoren (17,5%), byggeri (11,0%), detailhandel (10,9%) og uddannelse (9,7%). I 2011 var 11,9% beskæftiget i industrivirksomheder, men det var i 2021 faldet til 6,4%.[10]

Store arbejdspladser i Geelong lukkede i 2010'erne. Det gjaldt Ford Motor Companys fabrik i Norlane (lukket i 2016), flyvedligehold i Avalon Airport, hovedkvarteret for Target Australia (lukket i 2018) og Shells olieraffinaderi i Corio.[74] Alligevel var arbejdsløsheden i 2023 nede på 2,9%, lavere end det nationale gennemsnit på 3,6%.[75] To store offentlige arbejdspladser er flyttet til Geelong. Victorias Transport Accident Commission flyttede til Geelong i 2009 og i 2019 åbnede National Disability Insurance Agency (NDIA), som er en institution, der hjælper handicappede. GMHBA Limited, der udbyder sundhedsforsikringer, har også sit hovedkvarter i Geelong.[76]

Tre større forskningsinstitutioner ligger i Geelong-regionen: CSIRO Australian Animal Health Laboratory i East Geelong,[77] CSIRO Division of Textiles and Fibres Technology i Belmont[78] og Marine and Freshwater Resources Institute ved Queenscliff.[79]

I 2018/19 havde Geelong og Bellarine-halvøen 5,1 millioner turistovernatninger. Heraf var de 1,4 millioner internationale gæster. Derudover var der 3,9 millioner dagturister. Indtil Covid-19 pandemien startede i 2020 var turismen kraftig stigende.[80] De største turistattraktioner i Geelong er området omkring Waterfront Geelong og Eastern Beach ved Corio Bay. Andre populære steder er National Wool Museum, Geelong Library and Heritage Centre og Little Malop Street.[81] Geelong har mere end 30 historiske bygninger, som er medtaget på Victoria kulturarvsliste Victorian Heritage Register.[82] Geelong-regionen er regelmæssigt vært for internationale arrangementer som f.eks. Australian International Airshow.

Geelong har flere butiksområder i centrum såvel som i forstæderne. De to største indkøbscentre, Westfield Geelong og Market Square, ligger begge i centrum.

Politik

[redigér | rediger kildetekst]
Geelong City Hall

Geelong er en del af lokalregeringsområdet City of Greater Geelong. Det blev oprettet i 1993 ved en sammenlægning af flere mindre kommuner i området.[46] Lokalregeringsrådet mødes i Geelong City Hall i det centrale Geelong. Byen er delt op i fire valgkredse - Brownbill (centrale Geelong og indre forstæder), Bellarine, Kardinia (sydlige Geelong, syd for Barwon River) og Windermere (nordlige forstæder). Brownbill, Kardinia og Bellarine har hver tre rådsmedlemmer, mens Windermere har to.[83]

Fra 2012 til 2016 blev borgmesteren valgt direkte for en fireårig periode.[83] Entreprenør og tidligere paparazzo Darryn Lyons blev valgt til borgmester i 2013.[84] 16. april 2016[85] afsatte delstatsregeringen i Victoria borgmesteren og rådsmedlemmerne i Greater Geelong City Council,[86] efter at en undersøgelseskommission havde konkluderet, at lokalregeringsrådet var præget af konflikter og ude af stand til at styre Geelongs økonomiske udfordringer, samt at lederskabet var dysfunktionelt, og at der var en mobningskultur.[87] Delstaten udnævnte administratorer til at styre lokalregeringen, indtil nye valg blev afholdt i 2017.[88]

I delstatspolitik dækker valgkredsene Geelong, South Barwon, Lara og Bellarine hele Geelong-regionen. Ved delstatsvalget i 2022 blev alle fire valgkredse vundet af Australian Labor Party.[89] Lara og Geelong regnes for at være sikre Labor-kredse. Labor har også et stigende overtag i South Barwon mens Bellarine er mere tæt.

I føderal politik er der to valgkredse, Division of Corio og Division of Corangamite, som dækker Geelong-regionen. Corio dækker den nordlige halvdel af Geelong og har været en sikker plads for Australian Labor Party siden 1970'erne, men er tidligere blevet vundet af Richard Casey, et ledende konservativt kabinetsmedlem i 1930'erne og senere generalguvernør i Australien, såvel som Hubert Opperman, en tidligere verdensmester i cykling og en fremtrædende minister i 1960'erne. Det blev også vundet af Gordon Scholes, som var speaker i Whitlams regering. I 2022 blev vicepremierminister Richard Marles valgt i Corio.

Corangamite, som svarer til den sydlige halvdel af Geelong samt Bellarine-halvøen, har traditionelt været et sikkert sæde for Liberal Party. Den senere premierminister i Australien James Scullin blev valgt i denne kreds i 1910'erne.[90] På grund af demografiske ændringer har det ændret sig,[91] og i 2019 blev det vundet af Libby Coker fra Australian Labor Party til det føderale valg i 2019 og igen i 2022.

Kultur

[redigér | rediger kildetekst]

Festivaler og kunst

[redigér | rediger kildetekst]
Geelong Library and Heritage Centre

Royal Geelong Show er et dyrskue, der bliver afholdt hvert år på Geelong Showgrounds. Den multikulturelle festival Pako Festa bliver afholdt årligt i februar.[92] Gala Day var en populær byfest med parade og underholdning, som blev afholdt første gang i 1917. Opbakningen svandt dog de seneste år, og den blev afholdt sidste gang i 2022.[93] Geelong er også vært for musikfestivaler som Meredith Music Festival, Offshore Festival, Poppykettle Festival og National Celtic Festival. Den internationale fotoudstilling og -konkurrence VIGEX afholdes hvert andet år i Geelong. VIGEX står for "VIctoria Geelong EXhibition" og er blevet afholdt siden 1980.[94]

Geelong blev udnævnt til UNESCO Creative City of Design i 2017.[95] Byens vigtigste kultursteder er Geelong Performing Arts Centre (kendt som "GPAC"),[96] Costa Hall-auditoriet med 1500 pladser Geelong Art Gallery[97] og Geelong Library and Heritage Centre.[98]

Back to Back Theatre er en international kendt moderne australsk teatergruppe, som har base i Geelong. Skuespillerne er psykisk eller fysisk handicappede. Truppen arbejder med emner som politik, etik og filosofi og turnerer nationalt og globalt. I 2022 fik Back to Back Theatre tildelt den Internationale Ibsenpris på 2,5 millioner NOK.[99]

Geelong Historical Society er et privat selskab, der arbejder med Geelongs historie. Selskabet er knyttet til Geelong Heritage Centre, som ligger i biblioteket,[100] der åbnede i 2015.[101]

Medier

[redigér | rediger kildetekst]

Avisen Geelong Advertiser er blevet udgivet siden 1840 og er det ældste avisnavn i Victoria og det næstældste i Australien.[102][103]

Geelong er en del af Melbourne licensområde og kan modtage alle free-to-air tv-stationer i Melbourne (ABC, SBS, Seven, Nine, Ten og den lokale C31). I Geelong-regionen kan man også modtage kabel-tv og satellit-tv gennem operatørerne Foxtel og Neighbourhood Cable.

Der er flere lokalradioer i Geelong, ligesom de fleste lokalradioer i Melbourne kan høres i Geelong.

Sport

[redigér | rediger kildetekst]
Kardinia Park

Australsk fodbold er den mest populære sport i Geelong. Geelong Football Club, som blev grundlagt i 1859, er den næstældste klub[104] i den bedste række, Australian Football League (AFL) og er en af verdens ældste fodboldklubber. Indtil South Melbourne flyttede til Sydney i 1981, var det den eneste klub i VFL/AFL, som ikke lå i Melbourne. Klubben vandt senest mesterskabet i 2022 og har mere end 82.000 medlemmer og i gennemsnit over 30.000 tilskuere på hjemmebanen Kardinia Park.[105][106] Klubben har også et reservehold i Victorian Football League.[104]

Det er kun i australsk fodbold, at Geelong er repræsenteret i den bedste række i de australske professionelle holdsportsgrene.

Geelong har en hestevæddeløbsklub, Geelong Racing Club, som blandt andet arrangerer Geelong Cup hvert år i oktober.[107] Geelong Cup blev første gang afviklet i 1872[108] og regnes som et af de vigtigste løb op til Melbourne Cup.[109]

Cykelløbet Cadel Evans Great Ocean Road Race, som er opkaldt efter vinderen af Tour de France i 2011, starter i byen. Det går derefter gennem Barwon Heads på Bellarine-halvøen, forbi den kendte surf-strand Bells Beach i Surf Coast Shire og derefter af Great Ocean Road. Derefter går ruten tilbage til Geelong, hvor der køres tre runder i byen inden opløbet ved vandet. Løbet passer til puncheurs, som kan komme fri på de korte men stejle bakker.[110][111]

Kardinia Park var et af de stadioner, der blev brugt ved verdensmesterskabet i T20 cricket i 2022.

Uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]
Gordon Institute of TAFEs bygning i Fenwick Street

I 2021 var der over 24.000 elever på grundskoler og sekundærskoler i Geelong. 26% af eleverne går på katolske privatskoler og yderligere 17% på andre privatskoler. Derudover er der over 14.000, som studerer på en videregående uddannelse.[10] De første skoler i Geelong blev bygget i 1850'erne, heriblandt byens to kendte og historiske privatskoler The Geelong College og Geelong Grammar School.[74]

Geelong har også den ældste sekundære skole i Victoria, Geelong High School, som blev grundlagt i 1905.

Gordon Memorial Technical College åbnede i 1888 og er i dag kendt som Gordon Institute of TAFE.[9] I 1976 blev Gordon Institute delt i to, hvor den akademiske del indgik i det nye Deakin University.[112] Deakin University optog de første studerende i Waurn Ponds i det sydvestlige Geelong i 1977. I dag ligger universitetet på et 365 ha stort område ved Waurn Ponds, hvor der er mere end 7.000 studerende. Universitetet har også et campus ved Corio Bay i Geelong centrum med over 4.000 studerende, et campus i Burwood, Melbourne og et campus i Warrnambool i Western Victoria.[113]

Infrastruktur

[redigér | rediger kildetekst]

Sundhed

[redigér | rediger kildetekst]
Hovedindgangen til Geelong Hospital

Barwon Health er et offentligt selskab, som står for sundhedsvæsenet i Geelong-regionen. University Hospital Geelong er regionens store hospital, der tilbyder alle former for behandlinger med undtagelse af nervekirurgi og transplantationer.[114] Derudover er der flere sundhedscentre i byen. Barwon Health driver også plejehjem og rehabiiliteringscentre i Geelong.

De største privathospitaler er det katolske St John of God Health Care og Epworth i Waurn Ponds.[115]

Forsyningsvirksomhed

[redigér | rediger kildetekst]
Det gamle kraftværk Geelong A, som nu er en del af indkøbscenteret Westfield Geelong

Vandforsyning og opsamling i Geelong administreres af det offentlige selskab Barwon Water. Geelong får vand fra tre flodsystemer: Barwon, East Moorabool og West Moorabool. Flodsystemerne afvander Brisbane Ranges mod nordvest og Otway Ranges mod sydvest. Grundvand pumpes op ved Anglesea og Geelong er også forbundet med Victorias vandforsyningsnetværk. Spildevand fra Geelong bliver renset i Black Rock Treatment Plant ved Breamlea inden det ledes ud i Bass Strait.

Geelong fik elektricitet i 1902, da et kraftværk blev sat i drift på hjørnet af Yarra Street og Brougham Street. Det blev senere kendt som Geelong A. Kraftværket blev ombygget og udvidet i 1920 og var i drift indtil 1961. I 1936 blev Geelong forbundet med Victorias elnet. Kraftværket Geelong B åbnede i North Geelong i 1954,[38] men lukkede allerede i 1970, da kraftværkerne i Latrobe Valley var langt mere effektive. Geelong Gas Company åbnede i 1860 med kulgas. Gasværket lå i North Geelong ved siden af jernbanestationen.[116] Geelong skiftede til naturgas i 1971, da Geelong Gas Company blev overtaget af Gas and Fuel Corporation of Victoria.[117]

Vejnet

[redigér | rediger kildetekst]
Udsigt mod syd til Waurn Ponds fra Geelongs ringvej

Bilen er det vigtigste transportmiddel i Geelong. Byen har gode vejforbindelser til hele det sydvestlige Victoria, til Melbourne af Princes Freeway (M1), der har 3 eller 4 baner hver vej, til Warrnambool af Princes Highway (A1), til Bellarine-halvøen af Bellarine Highway (B110), Ballarat af Midland Highway (A300) og til Hamilton af Hamilton Highway (B140). Ringvejen, Geelong Ring Road, går uden om byen og forbinder Princes Freeway med Princes Highway.[118]

Lufthavn

[redigér | rediger kildetekst]
Fly fra Jetstar i Avalon Airport

Avalon Airport ligger omkring 15 kilometer nordøst for centrum i forstaden Avalon. Den blev lavet i 1953 i forbindelse med produktion af militærfly.[119] Den anvendes også til reparation af kommercielle fly og pilottræning. Avalon Airport har været base for lavprisselskabet Jetstar siden 2004.[49] Et andet lavprisselskab, Bonza, begyndte flyvninger fra Avalon Airport i 2023.[120] Der er forbindelser til Sydney, Gold Coast og Sunshine Coast.[121] Før Covid-19 pandemien var der også internationale forbindelser til Kuala Lumpur med AirAsia X og Denpasar med Citilink.

Flyshowet Australian International Airshow afholdes i Avalon Airport hvert andet år.

Jernbane

[redigér | rediger kildetekst]
V/Line passagertog på Geelongs jernbanestation

Geelong er knudepunkt for jernbanetransport i Victoria, og der er hyppige afgange til og fra Melbourne. Warrnambool-jernbanen, som forbinder Warrnambool med Melbourne, går gennem Geelong. Operatøren er det delstatskontrollerede V/Line. Der er to store stationer i Geelong centrum og Waurn Ponds. Derudover er der en række mindre stationer i Geelong: Deakin University, Marshall, South Geelong, North Geelong, Northshore, Corio, Lara og Little River.[122] Der er også en jernbane mellem Geelong og Ballarat, der i dag kun bruges til fragt. Ligeledes er der en forbindelse mellem Melbourne og Adelaide gennem Geelong, som også bruges kun bruges til fragt, bortset fra 2 ugentlige afgange med passagertoget The Overland. Ingen af linjerne er elektrificerede og alle tog er dieseldrevne.

Tidligere var der også en jernbanelinje fra Geelong til Bellarine-halvøen gennem Queenscliff, men den stoppede med regelmæssig passagerdrift i 1976. Bellarine Railway køre på en del af linjen mellem Drysdale og Queenscliff som en turistattraktion.

Den australske stat og Victoria planlægger en en stor opgradering af forbindelsen mellem Geelong og Melbourne, som vil reducere kørselstiden fra 60 til 50 minutter.[123]

Der er også planer om en ny jernbaneforbindelse mod syd til Armstrong Creek og Torquay.[124]

Havn og færgeforbindelser

[redigér | rediger kildetekst]
Cunningham Pier

Port of Geelong ved Corio Bay er Victorias næststørste havn og den største bulk-havn. De vigtigste varer er råolie og olieprodukter, korn, træflis, aluminium og gødning.[125]

Port Phillip Ferries driver en færgerute fra Geelong til Melbourne med én daglig afgang og en overfartstid på 2 timer og 10 minutter. Der er også en færgeforbindelse til Portarlington på Bellarine-halvøen.[126]

I oktober 2022 flyttede færgen til Tasmanien, Spirit of Tasmania, til en ny terminal i North Geelong i stedet for den gamle i Port Melbourne.[127]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ www.abs.gov.au (fra Wikidata).
  2. ^ a b c d e f g "Geelong - 2021 Census All persons QuickStats". Australian Bureau of Statistics. Hentet 2. november 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ "Wathaurong language - Djillong". www.djillong.net.au (britisk engelsk). Arkiveret fra originalen 12. oktober 2018. Hentet 12. oktober 2018.
  4. ^ "Geelong City". City of Greater Geelong. Arkiveret fra originalen 28. oktober 2007. Hentet 16. december 2007.
  5. ^ "Post Office List". Premier Postal History. Hentet 11. april 2008.
  6. ^ a b "Key drivers of change". City of Greater Geelong population forecast. Arkiveret fra originalen 27. juli 2008. Hentet 29. december 2007.
  7. ^ a b c d e f g h i j k l m Norman Houghton - Norman, Houghton. "The Story of Geelong". Arkiveret fra originalen 28. oktober 2007. Hentet 16. december 2007.
  8. ^ "Historical perspective". Geelong Business News. Arkiveret fra originalen 15. juni 2005. Hentet 29. december 2007.
  9. ^ a b c d e f g h i j k l m Begg, Peter (1990). Geelong - The First 150 Years. Globe Press. ISBN 0-9592863-5-7.
  10. ^ a b c d "Region summary: Geelong". Australian Bureau of Statistics. Hentet 1. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  11. ^ "Thinking of moving to Geelong? This framework will set the future of the city". ABC. Hentet 26. november 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  12. ^ "Wadawurrung Traditional Owners". Wadawurrung (engelsk). Hentet 1. juni 2021.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  13. ^ a b c d e f Billot, C.P. (1969). The Life of Our Years. Lothian Publishing. National Library of Australia registry number 68-2473.
  14. ^ "Excerpts from the 'Port Phillip Survey 1957–1963'". Port Phillip Conservation Council website. Arkiveret fra originalen 20. september 2007. Hentet 16. december 2007.
  15. ^ Grimes, Charles (1772–1858). Australian Dictionary of Biography, Online Edition. Hentet 30. december 2007.
  16. ^ Collins, David (1756–1810). Australian Dictionary of Biography, Online Edition. National Centre of Biography, Australian National University. Hentet 30. december 2007.
  17. ^ "Reminiscences of James Buckley, communicated by him to George Langhorne, 1837". State Library of Victoria. Arkiveret fra originalen 24. november 2007. Hentet 16. december 2007.
  18. ^ Buckley, William (1780–1856). Australian Dictionary of Biography, Online Edition. National Centre of Biography, Australian National University. Hentet 16. december 2007.
  19. ^ a b Hovell, William Hilton (1786–1875). Australian Dictionary of Biography, Online Edition. National Centre of Biography, Australian National University. Hentet 16. december 2007.
  20. ^ a b c d "Timeline history". Geelong and District Historical Resources website. Arkiveret fra originalen 26. juni 2007. Hentet 19. juli 2007.
  21. ^ a b Fyans, Foster (1790–1870). Australian Dictionary of Biography, Online Edition. National Centre of Biography, Australian National University. Hentet 16. december 2007.
  22. ^ "Victoria's First Four". The Newcastle Sun. No. 5778. New South Wales, Australia. 20. juni 1936. s. 7. Hentet 30. oktober 2020 – via National Library of Australia.
  23. ^ "Thomson, Alexander (1798–1866)". Australian Dictionary of Biography, Online Edition: Thomson, Alexander (1800–1866). National Centre of Biography, Australian National University. Hentet 16. december 2007.
  24. ^ "James Harrison invented Australia's first ice-making machine, but is now forgotten". ABC. Hentet 12. november 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  25. ^ "1855 James Harrison patents refrigeration system". Australian Food Timeline. Hentet 12. november 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  26. ^ a b c d e "Geelong Line Guide". Rail Geelong. Hentet 16. december 2007.
  27. ^ "Feral European Rabbit". Australian Government fact sheet. Hentet 16. januar 2012.
  28. ^ "FORMER HM TRAINING PRISON - 202 MYERS STREET AND CORNER SWANSTON STREET GEELONG, Greater Geelong City". Heritage Victoria: Heritage Register Online. Hentet 30. december 2007. (Webside ikke længere tilgængelig)
  29. ^ Berry, Sir Graham (1822–1904). Australian Dictionary of Biography, Online Edition. National Centre of Biography, Australian National University. Hentet 16. december 2007.
  30. ^ "Victorian Premiers Since Responsible Government, 1855 - Current". Parliament of Victoria website. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2007. Hentet 15. januar 2008.
  31. ^ Taborsky, Jan. "Did you know? Geelong phylloxera disaster". The Lost Terroir. Hentet 2. januar 2021. (Webside ikke længere tilgængelig)
  32. ^ a b "Fyansford Line Guide". Rail Geelong. Hentet 16. december 2007.
  33. ^ "Geelong - a brief history". Intown Geelong website. Hentet 28. januar 2011.
  34. ^ "Geelong | Victoria, Australia | Britannica". www.britannica.com (engelsk). Hentet 11. september 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  35. ^ "VICTORIAN GOVERNMENT - New South Wales Statutes and Victorian Acts of Parliament - Kim barne thaliyu". archivestest.grlc.vic.gov.au. Hentet 11. september 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  36. ^ "Geelong tramways - a short history". Tramway Museum Society of Victoria (via Wayback Machine). Arkiveret fra originalen 19. august 2006. Hentet 13. juni 2007.
  37. ^ Geelong Ousts Ballarat. Population Surprises. The Argus (Melbourne) Tirsdag 28. april 1936, side 10
  38. ^ a b R. Arklay and I. Sayer (september 1970). Geelong's Electric Supply.
  39. ^ "GPAC - About". Arkiveret fra originalen 30. august 2007. Hentet 13. august 2007.
  40. ^ Wilkins, Emma (30. maj 2012). "A look inside CSIRO's Australian Animal Health Laboratory". CSIRO. Arkiveret fra originalen 10. september 2012. Hentet 1. september 2012.
  41. ^ "National Wool Museum". City of Greater Geelong website. Arkiveret fra originalen 31. august 2007. Hentet 16. december 2007.
  42. ^ File:Bay City Plaza Plaque Geelong.jpg
  43. ^ "Pyramid Building Society Ltd". Guide to Australian Business Records. Arkiveret fra originalen 16. september 2007. Hentet 22. december 2007.
  44. ^ "Mysteries of the Pyramid. (Pyramid building society financial collapse)". The Economist (US), July 1990. Hentet 22. december 2007.  (Webside ikke længere tilgængelig)
  45. ^ "Geelong leads regional price boom". The Age website. Melbourne. 26. juli 2003. Hentet 30. december 2007.
  46. ^ a b "Sale of Harding Park, Geelong". Victorian Auditor-General's Office. Arkiveret fra originalen 3. september 2007. Hentet 1. januar 2007.
  47. ^ "The Waterfront Story" (PDF). City of Greater Geelong website. Arkiveret fra originalen (PDF) 8. november 2007. Hentet 16. december 2007.
  48. ^ "Geelong and Southern Vic: Floods (incl Landslides)". Emergency Management Australia website (via Google cache). Hentet 30. december 2007. (Webside ikke længere tilgængelig)
  49. ^ a b "History made as Avalon Airport welcomes first Jetstar flight" (PDF). Jetstar website. 1. juni 2004. Arkiveret fra originalen (PDF) 9. april 2008. Hentet 18. december 2007.
  50. ^ "TAC RELOCATION A MAJOR BOOST TO GEELONG ECONOMY". TAC. Hentet 18. november 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  51. ^ "Geelong Library wins the Sir Zelman Cowen Award / ARM Architecture". armarchitecture.com.au.
  52. ^ "Ford closes its Australian factories after more than 90 years of car-making". ABC. Hentet 20. november 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  53. ^ a b Loney, Jack (1988). The Historic Barwon. Portarlington, Vic.: J. Lonely. ISBN 0-909191-37-9.
  54. ^ a b c "Geelong State of the Environment Report - Geological conditions". City of Greater Geelong website. Arkiveret fra originalen 6. september 2007. Hentet 2007-12-29.
  55. ^ "Geelong Wine Fact Sheet". City of Greater Geelong website. Arkiveret fra originalen 6. november 2007. Hentet 29. december 2007.
  56. ^ "Alcoa - Victorian operations". Alcoa website. Arkiveret fra originalen 5. september 2008. Hentet 25. december 2007.
  57. ^ "Waurn Ponds". Rail Geelong. Hentet 29. december 2007.
  58. ^ a b c "Greater Geelong Planning Scheme (Section 21.22 INDUSTRY)". Victoria Department of Planning and Community Development website. 19. januar 2006. Arkiveret fra originalen den 29. juni 2009. Hentet 25. december 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) (via )
  59. ^ "City by the Bay concept 1981". Intown Geelong website. Hentet 25. december 2007.
  60. ^ "GEELONG ECONOMIC INDICATORS BULLETIN - 2001/2002" (PDF). City of Greater Geelong website. Arkiveret fra originalen (PDF) 1. september 2007. Hentet 25. december 2007.
  61. ^ "Strategic plan to manage urban growth south of Geelong". City of Greater Geelong website. 12. april 2005. Arkiveret fra originalen 9. september 2007. Hentet 25. december 2007.
  62. ^ "Weather/Climate/Light". Film Geelong website. Arkiveret fra originalen 1. november 2007. Hentet 2007-12-24.
  63. ^ "Climate". Department of Primary Industries website. Hentet 22. december 2007.
  64. ^ "Australian Climate Averages - Climate classifications". www.bom.gov.au.
  65. ^ a b "Climate statistics for 'GEELONG SEC' 1870–1970". Bureau of Meteorology website. Hentet 24. december 2007.
  66. ^ "AVALON AIRPORT". Bureau of Meteorology. Hentet 12. november 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  67. ^ "vic_aarf.gif (640x600 pixels)". 22. juli 2012. Arkiveret fra originalen 22. juli 2012.
  68. ^ "Geelong (Avalon Airport) 1991–2020 averages". Bureau of Meteorology. Hentet 20. marts 2022.
  69. ^ "Geelong (Avalon Airport) all years". Bureau of Meteorology. Hentet 20. marts 2022.
  70. ^ "Geelong growth fastest in top 25". Gelong Independent. Hentet 19. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  71. ^ Šutalo, Ilija (2004). Croatians in Australia: Pioneers, Settlers and Their Descendants. Wakefield Press. ISBN 1-86254-651-7.
  72. ^ Prusac, Tonci (28. oktober 2007). "Geelong Croatian voters to have significant say in Corio electorate". The New Generation (Croatian Herald English supplement). Arkiveret fra originalen 21. juli 2008. Hentet 29. december 2007.
  73. ^ Pescott, John (1985). South Barwon 1857–1985. Neptune Press. ISBN 0-949583-53-7.
  74. ^ a b "Geelong Fast Facts" (PDF). City of Greater Geelong website. Arkiveret fra originalen (PDF) 29. august 2007. Hentet 30. december 2007.
  75. ^ "Stats Centre – Unemployment Rate Data". City of Greater Geelong. Hentet 1. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  76. ^ "GMHBA Limited". apra.gov.au. APRA. Arkiveret fra originalen 9. juni 2017. Hentet 11. juli 2017.
  77. ^ "Australian Animal Health Laboratory". CSIRO. maj 2013. Arkiveret fra originalen 3. juni 2013. Hentet 26. maj 2013.
  78. ^ "Geelong: Belmont, Vic (CSIRO Materials Science & Engineering)". CSIRO. maj 2013. Arkiveret fra originalen 11. maj 2013. Hentet 26. maj 2013.
  79. ^ "Marine and Freshwater Resources Institute (MAFRI) (1996 - )". Encyclopedia of Australian Science. 2010. Hentet 26. maj 2013.
  80. ^ "City of Greater Geelong - Tourism visitor summary". .idcommunity. Hentet 3. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  81. ^ "Geelong". Visit Geelong & The Bellarine. Hentet 3. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  82. ^ "Geelong". Monash University place names gazette (link broken). Arkiveret fra originalen 25. august 2006. Hentet 16 december 2007.
  83. ^ a b "Who can be a Councillor". City of Greater Geelong website. Arkiveret fra originalen 2. september 2007. Hentet 1. januar 2007.
  84. ^ Grant Payne (4. december 2013). "Geelong mayor Darryn Lyons pumps up brilliant Bellarine". Geelong Advertiser. Hentet 6. december 2013.
  85. ^ "Local Government (Greater Geelong City Council) Act 2016". Victorian Legislation. Hentet 10. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  86. ^ "Dismissal of Greater Geelong City Council". Premier of Victoria. 12. april 2016. Arkiveret fra originalen 15. april 2016. Hentet 28. april 2016.
  87. ^ "Report of the Commission of Inquiry into Greater Geelong City Council". State Government of Victoria. 12. april 2016. Arkiveret fra originalen 29. juni 2016. Hentet 28. april 2016.
  88. ^ "Geelong Council officially sacked, elections to be held in 2017, as bill passes Parliament". ABC News. Australian Broadcasting Corporation. 14. april 2016. Hentet 28. april 2016.
  89. ^ "State Election 2006 Results: Electorate swings". Victorian Electoral Commission website. Arkiveret fra originalen 30. november 2007. Hentet 16. december 2007.
  90. ^ "Divisional Profiles: Corangamite". Australian Electoral Commission website. Hentet 16. december 2007.
  91. ^ "Divisional Profiles: Corio". Australian Electoral Commission website. Hentet 16. december 2007.
  92. ^ "Pako Festa". Intown. Intown Entertainment. 1998-2013. Hentet 22. april 2013.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  93. ^ "Gala Day celebrations cancelled". bay 93.9. Hentet 9. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  94. ^ "What is Vigex?". Vigex, Inc. 1980-2013. Arkiveret fra originalen 10. april 2013. Hentet 22. april 2013.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  95. ^ "Designated UNESCO Creative City". Geelong City of Design (australsk engelsk). Hentet 16. oktober 2022.
  96. ^ "The Venues". Geelong Performing Arts Centre website. Arkiveret fra originalen 30. august 2007. Hentet 2007-12-30.
  97. ^ "Arts Venues". City of Greater Geelong website. Arkiveret fra originalen 2. september 2007. Hentet 30. december 2007.
  98. ^ "Geelong Library & Heritage Centre". Geelong Regional Libraries. Hentet 12. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  99. ^ "Japan to Vienna, New York to London: the famous Australian theatre ensemble you've probably never heard of". ABC News (australsk engelsk). 20. marts 2022. Hentet 16. oktober 2022.
  100. ^ "About The Dome | Geelong Regional Libraries". www.grlc.vic.gov.au. Hentet 1. februar 2023.
  101. ^ "Library and Heritage Centre to Be a Geelong Landmark". 14. januar 2014. Arkiveret fra originalen 18. maj 2015. Hentet 17. maj 2015.
  102. ^ "About The Geelong Advertiser". Geelong Advertiser website. Hentet 24. december 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  103. ^ "Oldest newspapers still in circulation". World Association of Newspapers website. Arkiveret fra originalen 7. januar 2004. Hentet 24. december 2007.
  104. ^ a b "Geelong Football Club history". Geelong Football Club. Arkiveret fra originalen 11. december 2007. Hentet 22. december 2007.
  105. ^ "AFL membership numbers 2023: All-time record broken for competition". The Sporting News. Hentet 21. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  106. ^ "AFL Tables - Crowds 2023". AFL Tables. Hentet 21. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  107. ^ Country Racing Victoria. "Alexandra Race Club". Arkiveret fra originalen 3. august 2008. Hentet 7. maj 2009.
  108. ^ "Past Winners". Geelong Racing Club website. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2007. Hentet 22. december 2007.
  109. ^ Eddy, Andrew (23. oktober 2007). "Geelong Cup again a good guide". The Age website. Melbourne. Hentet 22. december 2007.
  110. ^ "UCI expands WorldTour to 37 events". Cycling News. 2. august 2016. Hentet 2. oktober 2016.
  111. ^ "The UCI reveals expanded UCI WorldTour calendar for 2017". UCI. Hentet 2. oktober 2016.
  112. ^ "History 1941 - Today". Gordon Institute of TAFE website. Arkiveret fra originalen 3. september 2007. Hentet 19. december 2007.
  113. ^ "Deakins at a glance 2023" (PDF). Deakin University. Hentet 13. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  114. ^ "Barwon Health- About us". Barwon Health. Hentet 17. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  115. ^ "Epworth Geelong". Epworth. Hentet 17. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  116. ^ The Geelong Gas Company 1858–1958: 100 years of public service and progressive development
  117. ^ "GEELONG GAS COMPANY LIMITED". deListed website. Arkiveret fra originalen 30. august 2007. Hentet 17. august 2007.
  118. ^ "About Geelong Ring Road". VicRoads. Arkiveret fra originalen 1. januar 2008. Hentet 18. december 2007.
  119. ^ "Avalon Hangar Conversion for Qantas? Skybed Fit-Out Adds to Meinhardt Aviation Portfolio". Meinhardt website. 10. december 2003. Arkiveret fra originalen 29. august 2007. Hentet 18. december 2007.
  120. ^ "Bonza on Sale". Bonza. Arkiveret fra originalen 16. december 2023. Hentet 15. december 2023.
  121. ^ "Airlines flying to & from Avalon Airport". Avalon Airport. Hentet 15. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  122. ^ "Melbourne to Warrnambool". V/Line. Hentet 16. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  123. ^ "Geelongs Fast Rail". Victoria's Big Build. Hentet 16. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  124. ^ "No timeline yet on Armstrong Creek rail". Surf Coast Times. Hentet 16. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  125. ^ "'Geelong port contributes $500mn a year to Victoria'". The Age. Melbourne. 12. september 2005. Hentet 16. december 2007.
  126. ^ "Port Phillip Ferries". Hentet 17. december 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  127. ^ "Introducing Spirit of Tasmania Quay".

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikivoyage har rejseinformationer relateret til:



Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Geelong&oldid=11868904"