Kolahalvøen
Kolahalvøen (fra samisk Guoládat) (Кольский полуостров, Kol'skij poluostrov på russisk) er en halvø i det nordligste Rusland og ligger i regionen Murmansk oblast. Den grænser op til Barentshavet mod nord og Hvidehavet mod syd og øst.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]
Halvøen er ca. 100.000 km2 stor. Nordkysten er brat og høj, mens sydkysten består af lavland. Den 2000 m lange kontinentalsokkel strækker sig fra Varangerfjorden i Norge til byen Kandalaksja. I vest rager to bjergkæder, Khibiny med den 1200 m høje Judytsjvumtsjorr som højeste punkt og Lovoziorskije Tundry, hvor den 1120 m høje Angvundastsjorr rager højest. Midt på halvøen følger vandskellet Kejvyhøjderne.
Der er mange floder og indsøer på Kolahalvøen. De vigtigste af floderne er Ponoj, Umba, Varzuga, Teriberka, Voronja og Jukanga. De største indsøer er Imandra, Umbozero og Lovozero.
Klima
[redigér | rediger kildetekst]Til trods for sin nordlige beliggenhed har Kolahalvøen et relativt mildt klima på grund af de varme strømme fra Atlanterhavet. Gennemsnitstemperaturen i januar ligger på ca -10 °C og i juli på ca +10 °C.
Landskaber
[redigér | rediger kildetekst]Landskaberne på halvøen består af taiga i syd og tundra i nord.
Mineraler og minedrift
[redigér | rediger kildetekst]Kolahalvøen er et af de rigeste områder for mineraler i hele Rusland. Der er påvist over 700 forskellige mineraler på halvøen, det vil sige en fjerdedel af alle kendte mineraler på jordkloden. De vigtigste er nikkel, aluminiumoxid, jernmalm, glimmer, titan og vermikulitt, samt sjældne jordarter.
Kola superdybe borehul (KSDB) er verdens dybeste hul skabt af mennesker, det er 12,26 km dybt.
Befolkning
[redigér | rediger kildetekst]Gennem historien har halvøen altid haft en forholdsvis lav befolkningstæthed. Endnu i 1913 boede der kun omkring 13.000–15.000 indbyggere, fortrinsvis ved kysterne.[1][2] Efter opdagelsen af rige mineralforekomster indtrådte en stærk industrialisering og i forbindelse hermed en kraftig vækst i befolkningen.[2] I 1970 talte halvøens befolkning omkring 799.000.[1] og i 1989 nåede den et højdepunkt med 1.150.000 indbyggere[3]. Efter opløsningen af Sovjetunionen er befolkningen atter mindsket kraftigt til 890.000 i 2002[4] og 795.000 i 2010.[5]
Ifølge folketællingen 2010 bestod befolkningen overvejende af russere (89.0%), ukrainere (4.8%) og hviderussere (1.7%).[5] Af andre befolkningsgrupper kan nævnes komi (~1.600 indbyggere), samer (~1,600) og karelere (~1,400).[5]
De fleste oprindelige samer blev under kommunistårene tvunget til at bosætte sig i Lovozero, og de bor fortrinsvis i Lovozersky District[6] men i dag er de overvejende renavlere.
Næringsliv
[redigér | rediger kildetekst]Efter at byen Kola, den gamle boplads, som har givet halvøen sit navn, har mistet betydning, er den vigtigste by og havn på halvøen Murmansk. Under sovjettiden fandtes en stor ubådsbase i byen, og den nærliggende bebyggelse Severomorsk er fortsat base for Ruslands nordlige flåde. Andre byer er blandt andet Apatity og Kandalaksja.
Miljøproblemer
[redigér | rediger kildetekst]Kolahalvøen som helhed har lidt store økologiske skader, dels som følge af den militære flådeopbygning, dels på grund af apatitindustrien. Der findes i dag brændselsaffald fra omkring 250 atomkraftreaktorer, som blev bygget af det sovjetiske militær, og som ikke længere er i brug. Affaldet er fortsat radioaktivt og risikerer at forurene halvøen.
Et af de værst ramte steder er bugten Andreeva (Andreyeva Guba), tillige kendt som Andreeva Bay. Her blev under størstedelen af den kolde krig og tillige i 1990-erne af Nordflåden dumpet store mængder af radioaktivt affald.[7] Meget af det højaktive radioaktive affald ligger helt åbent og ubeskyttet i containere og udgør et meget stort miljø- og sundhedsproblem. Stedet er et af de mest forurenede i hele verden.[8]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b 1971 Atlas of Murmansk Oblast, p. IV
- ^ a b Kozlov et al., p. 50
- ^ Folketællingen 1989
- ^ "Russian census of 2002". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 19. maj 2013.
- ^ a b c "Folketællingen 2010". Arkiveret fra originalen 25. marts 2016. Hentet 19. maj 2013.
- ^ Ministry of Economic Development of Murmansk Oblast. «Стратегия социально-экономического развития Мурманской области до 2020 года и на период до 2025 года» (dansk: Socioøkonomisk udviklings strategi for Murmansk Oblast til 2020 og for perioden frem til 2025)
- ^ Washingtown Post om Andreeva Bay
- ^ GlobalSecurity.com om Andreeva Bay
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Grethe Authen Blom: "The Participation of the Kings in the Early Norwegian Sailing to Bjarmeland (Kola Peninsula and Russian Waters), and the Development of a Royal Policy Concerning the Northern Waters in the Middle Ages" (Arctic, Vol 37, No 4 (1984); s. 385-388) Arkiveret 24. oktober 2015 hos Wayback Machine (engelsk)
- N.N. Gurina: "Main Stages in the Cultural Development of the Ancient Population of the Kola Peninsula" (Fennoscandia archaeoiogica IV (1987); s. 35-48) (engelsk)
- Tette Hofstra, Kees Samplonius: "Viking Expansion Northwards: Mediaeval Sources" (Arctic, Vol 48, No 3 (1995); s. 235-247) Arkiveret 24. oktober 2015 hos Wayback Machine (engelsk)
- Gennady P. Luzin, Michael Pretes, Vladimir V. Vasiliev: "The Kola Peninsula: Geography, History and Resources" (Arctic, Vol 47, No 1 (1994); s. 1-15) Arkiveret 14. juli 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
- J.W. Veluwenkamp: "The Murman Coast and the Northern Dvina Delta as English and Dutch Commercial Destinations in the 16th and 17th Centuries" (Arctic, Vol 48, No 3 (1995); s. 257-266) Arkiveret 24. oktober 2015 hos Wayback Machine (engelsk)
 | Spire Denne artikel om russisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |