Anmod om eller tillad fjernstyring i et FaceTime-opkald på iPhone
Under et FaceTime-videoopkald eller -lydopkald med to deltagere kan du fjernbetjene en anden persons skærm eller tillade, at en anden godkendt person fjernbetjener din skærm. Personen, som fjernstyrer skærmen, kan hjælpe med at løse et problem eller demonstrere, hvordan en app bruges.
Bemærk: Før en person kan fjernbetjene din skærm, skal vedkommende være gemt i dine kontakter. Af hensyn til beskyttelsen af dine data og din anonymitet gælder der muligvis flere begrænsninger for anmodninger om fjernstyring.
Anmod om fjernstyring
Du kan anmode om styring af en iPhone-skærm, som deles med dig.
Bemærk: Både du og den anden deltager skal have iOS 18 eller en nyere version.
Tryk på vinduet, der viser den delte skærm, i appen FaceTime
på din iPhone.
Tryk på
.
Hvis den anden deltager accepterer din anmodning, kan du trykke eller skubbe på den delte skærm. Du kan også bruge tastaturet på skærmen i apps.
Accepter en anmodning om fjernstyring
En deltager kan anmode om at fjernstyre din skærm, hvis vedkommende bruger en iPhone eller iPad med iOS 18, iPadOS 18 eller nyere versioner.
Når du modtager en notifikation om en anmodning om fjernstyring i appen FaceTime på din iPhone, skal du trykke på Tillad.
ADVARSEL: Personen, der fjernbetjener skærmen, kan udføre opgaver på din iPhone, f.eks. åbne og lukke apps, skifte indstillinger, slette emner eller sende beskeder. Godkend kun anmodninger om fjernstyring fra personer, du stoler på.
Personen, som fjernbetjener skærmen, har muligvis ikke tilladelse til at udføre opgaver såsom at ændre indstillinger til din Apple-konto eller dit Face ID, foretage betalinger eller slette din enhed. Dit Face ID og Touch ID bliver slået fra under en fjernstyringssession.
Du kan stadig trykke, skubbe eller skrive, mens din skærm fjernbetjenes – dine handlinger prioriteres over eksterne handlinger.
Afvis en anmodning om fjernstyring
Når du modtager en notifikation om en anmodning om fjernstyring i appen FaceTime på din iPhone, skal du trykke på Tillad ikke. Skærmdeling fortsætter, og den anden deltager kan stadig trykke, tegne eller skrive på din skærm for at markere vigtige områder.
Stop fjernstyring
Du kan når som helst stoppe fjernstyring. Gør et af følgende:
Hvis du tillader en person at betjene din skærm: Tryk på Stop nederst i skærmdelingsvinduet.
Hvis du vil betjene en anden persons skærm: Tryk på
nederst i skærmdelingsvinduet.
Når et FaceTime-opkald sluttes, sluttes fjernstyring og skærmdeling også.
Fjernstyring er ikke tilgængelig i alle lande eller områder. Se Tilgængelige iOS- og iPadOS-funktioner