Udskift svage eller kompromitterede adgangskoder på iPhone
Når du opretter og gemmer dine egne adgangskoder til websteder og apps, identificerer iPhone automatisk almindelige svagheder (hvis de f.eks. er lette at gætte eller er brugt flere gange). iPhone kan også overvåge dine adgangskoder på en sikker måde og give dig besked, hvis de forekommer i kendte datalækager.
Udskift en svag eller kompromitteret adgangskode
Gå til appen Adgangskoder
på iPhone.
Tryk på Sikkerhed.
Hvis en konto har en svag eller kompromitteret adgangskode, beskrives problemet i en besked.
Tryk på en konto.
Tryk i feltet Adgangskode, og tryk på Kopier adgangskode, så du kan indsætte den, hvor den skal bruges – f.eks. når du opretter en ny adgangskode og bliver bedt om at skrive den gamle adgangskode.
Tryk på Skift adgangskode, og skift derefter adgangskoden på webstedet eller i appen.
Hvis webstedet eller appen tillader brug af en loginnøgle, eller at du opgraderer til Log ind med Apple, kan du nyde godt af fordelene, sikkerheden og bekvemmeligheden ved funktionerne. Hvis muligheden for opgradering ikke vises, når du ændrer din adgangskode, tillader mange konti, at iPhone automatisk opretter en stærk adgangskode, som du ikke behøver at huske.
Bemærk: Hvis iPhone advarer dig om en svag adgangskode til et websted eller en app, som ikke længere er tilgængelig, kan du fjerne den pågældende konto fra din iPhone og iCloud-nøglering. Gå til appen Adgangskoder på din iPhone, tryk på Alle, og skub derefter til venstre på kontoen.
Skjul en sikkerhedsanbefaling
Du kan skjule en sikkerhedsanbefaling, så du ikke behøver at blive ved med at gennemgå den, selvom du ikke kan gøre noget ved den.
Gå til appen Adgangskoder
på iPhone.
Tryk på Sikkerhed.
Tryk på en konto.
Tryk på Skjul.
Du kan vise en sikkerhedsanbefaling, som du har skjult, ved at trykke på øverst på skærmen, trykke på en konto og derefter trykke på Skjul ikke.
Slå registrering af kompromitterede adgangskoder til eller fra
iPhone kan overvåge dine adgangskoder og give dig besked, hvis de forekommer i kendte datalækager.
Gå til Indstillinger
> Apps > Adgangskoder.
Slå Find kompromitterede adgangskoder til eller fra.