Klemens von Metternich var en østrigsk fyrste og statsmand. Efter en opvækst på faderens godser ved Rhinen og i højadelige kredse fik Metternich en fortrinlig og alsidig uddannelse. Gennem sit ægteskab med et barnebarn af den tidligere østrigske statskansler Kaunitz fik han adgang til det østrigske monarkis højeste embeder. Efter en tid som gesandt i Dresden og Berlin kom han i 1806 til Paris som Østrigs ambassadør. Hans undervurdering af Napoleons styrke var medvirkende til Østrigs nederlag i 1809. Samme år blev han kaldt hjem til Wien som udenrigsminister, et embede, som han varetog i næsten 40 år.
Ved diplomatisk snilde lykkedes det Metternich at etablere tålelige relationer til Frankrig. Han fik på den baggrund arrangeret ægteskabet mellem Napoleon og kejser Frans' datter Marie-Louise. Efter Napoleons nederlag i Ruslandsfelttoget blev Metternich den ledende skikkelse i koalitionen mod Napoleon og fik efter Folkeslaget ved Leipzig i 1813 tillagt titlen fyrste. Napoleonskrigenes karakter af befrielseskrige fik Metternich ændret i retning af klassiske kabinetskrige, hvilket tydeligst fandt udtryk i hans suveræne ledelse af Wienerkongressen 1814-15. På baggrund af principperne legalitet, autoritet og stabilitet fik Metternich gennemført en restauration af Europa, som skulle genoplive den førrevolutionære ligevægt mellem monarker. Af samme grund blev Frankrig som taber behandlet med stor imødekommenhed. Etableringen af Det Tyske Forbund blev underlagt denne europæiske politik, og Østrig overtog førersædet i forbundet.
Perioden fra 1815 til revolutionerne i 1848 domineredes i Europa af det metternichske system: Den Hellige Alliance mellem den ortodokse russiske kejser, den protestantiske konge af Preussen og den katolske kejser af Østrig ville i samarbejde med Storbritannien og Frankrig imødegå alle tilløb til liberale eller nationale rejsninger. Metternich var overbevist om, at den østrigske multinationale stat ville blive ødelagt, hvis nationalismen fik vind i sejlene. Efter Den Græske Frihedskrig 1821-29 og Julirevolutionen i Frankrig 1830 brød alliancen mere eller mindre sammen.
Som statskansler fra 1821 forestod Metternich et dybt reaktionært system i Østrig med politistatslignende træk. I indenrigspolitikken trængtes han i 1830'erne mere og mere tilbage af grev Kolowrat, og under kejser Ferdinand 1. stod Metternich nok i spidsen for styret, men det var i høj grad handlingslammet. Da Martsrevolutionen brød ud i Wien i 1848, blev Metternich dens første offer. Han trådte straks tilbage og flygtede til Storbritannien. Sine sidste år tilbragte han i Wien, hvor han fik indflydelse på det nyabsolutistiske regime i kejser Frans Josefs første regeringsår.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.