Spring til indhold

Grækenlands flag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grækenlands flag. Flagets størrelsesforhold er 2:3

Grækenlands flag, der normalt kaldes for Galanolefki (Blå-hvid), består af ni horisontale striber, skiftevis hvide og blå. I øvre venstre hjørne har flaget et hvidt kors på blå baggrund. Korset symboliserer den Græsk-ortodokse kirke. Historien fortæller, at de ni striber tilsvarer stavelserne i slagordet Frihed eller dødgræsk. Flaget stammer fra den græske uafhængighedskrig i 1820'erne. Det blev officielt indført, da Grækenland proklamerede uafhængighed 13. januar 1822. Det har haft konkurrence fra et enklere flag, blå dug med hvidt kors, som i perioder har været anerkendt som landets flag. Flaget er et af flere nationalflag, som har USA's flag som forbillede.

Flaget benyttes i samme form som nationalflag, koffardiflag, statsflag og orlogsflag.

Orlogsgøs og rangflag

[redigér | rediger kildetekst]

Det græske søforsvars fartøjer fører en orlogsgøs som består af et hvidt kors på blå dug, med andre ord identisk med kantonen fra nationalflaget og med landets nationalvåben. Flagofficerer fører flag baseret på gøsen med en eller flere sekstakkede hvide stjerner.

Præsidentflag

[redigér | rediger kildetekst]

Republikkens præsident fører siden 1979 kvadratisk, blåt flag med en variant af nationalvåbenet, et skjold med et hvidt kors på blåt omkranset af gule olivengrene i midten. Flaget benyttes for at markere præsidentens nærvær på land og som rangflag i søforsvaret.

Tidligere flag

[redigér | rediger kildetekst]

Kongelige flag

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]