Jennifer Doudna
Jennifer Doudna | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Jennifer Anne Doudna 19. februar 1964 (60 år) Washington D.C., District of Columbia, USA |
Nationalitet | USA |
Bopæl | Hilo |
Ægtefælle | Jamie H. D. Cate |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Harvard Universitet (til 1989), Hilo High School, Pomona College (til 1985) |
Elev af | Jack W. Szostak |
Tilknyttet | University of California, Berkeley |
Medlem af | Royal Society (fra 2016), National Academy of Sciences (fra 2002), National Academy of Medicine, American Academy of Arts and Sciences, Pavelige Videnskabsakademi (fra 2021) |
Beskæftigelse | Kristallograf, molekylærbiolog, universitetsunderviser, biokemiker, kemiker |
Fagområde | Transskription, RNA-interferens, Ribosom, Hepatitis C-virus, biokemi med flere |
Deltog i | World Economic Forum åresmøde 2015, World Economic Forum årsmøde 2016 |
Arbejdsgiver | University of California, San Francisco, Howard Hughes Medical Institute, University of California, Berkeley (fra 2002), Yale University (1994-2002) |
Påvirket af | Jack W. Szostak, Thomas Cech, Corwin Hansch, Sharon Panasenko |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Vanderbilt-prisen for Biomedicinsk videnskab (2020), Gairdner Foundation International-prisen (2016), Tang-prisen (2016), Packard Fellowship for Science and Engineering (1996), Croonian Medal and Lecture (2018) med flere |
Nobelpris | Nobelprisen i kemi 2020 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jennifer Anne Doudna (født 19. februar 1964)[1] er en amerikansk biokemiker, der er kendt for sit pionérarbejde med CRISPR-genmodificering.[2] Hun er en Li Ka Shing Chancellor Chair Professor på Department of Chemistry and the Department of Molecular and Cell Biology ved University of California, Berkeley.[3]
Doudna har bidraget med grundlæggende viden inden for biokemi og genetik, og hun har modtaget en række prestigefyldte priser og medlemskaber i videnskabsakademier, inklusive nobelprisen i kemi i 2020[4], 2000 Alan T. Waterman Award for hende forskning i et ribozym struktur baseret på røntgenkrystallografi,[5] og 2015 Breakthrough Prize in Life Sciences for CRISPR-Cas9 genommodificeringsteknologien (med Emmanuelle Charpentier).[6] Hun har modtaget Gruber Prize in Genetics (2015),[7] Canada Gairdner International Award (2016),[8] og Japan Prize (2017).[9] I 2020 modtog Doudna nobelprisen i kemi sammen med Emmanuelle Charpentier "for udviklingen af metoder til genmodificering".[10]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Jennifer Doudna – American biochemist". Encyclopædia Britannica Online. Hentet 13. november 2015.
- ^ Her Discovery Changed the World. How Does She Think We Should Use It? New York Times 2022
- ^ "Curriculum Vitae (Jennifer A. Doudna)" (PDF). Lawrence Berkeley National Laboratory. Hentet 24. oktober 2017.
- ^ "Press release: The Nobel Prize in Chemistry 2020". Nobel Prize. Hentet 7. oktober 2020.
- ^ "Alan T. Waterman Award Recipients, 1976 – present". National Science Foundation. Hentet 31. oktober 2017.
- ^ "Laureates: Jennifer A. Doudna". breakthroughprize.org. Hentet 31. oktober 2017.
- ^ "2015 Genetics Prize: Jennifer Doudna". The Gruber Foundation. Hentet 24. oktober 2017.
- ^ "Jennifer Doudna". Canada Gairdner Foundation. Hentet 2. november 2017.
- ^ "Laureates of the Japan Prize: Jennifer A. Doudna, Ph.D." The Japan Prize Foundation. Hentet 1. november 2017.
- ^ "Press release: The Nobel Prize in Chemistry 2020". Nobel Foundation. Hentet 7. oktober 2020.
Spire Denne biografi om en amerikaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |