Paul Würtz
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Paul Würtz | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 30. oktober 1612 Husum, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Død | 23. marts 1676 (63 år) Hamborg, Tyskland |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kriger, diplomat, militærperson |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Paul Würtz (Wirtz eller Würtzen) (30. oktober 1612 i Husum – 23. marts 1676 i Hamborg) var en tysk-svensk kriger.
Würtz var søn af en kreaturhandler i Husum (Slesvig), men opdroges katolsk i Wien og trådte først i kejserlig, senere i svensk krigstjeneste. Han avancerede til oberst under Karl Gustavs overbefaling, brugtes også som diplomat og udnævntes 1654 til generalmajor og kommandant i Stade. I 1655 blev han kommandant i Krakow og modstod her gentagne gange fjendens belejring, men indgik 1657 på en meget hæderlig kapitulation. Han ledede derefter forsvaret af Sveriges vigtigste fæstning, Stettin, og blev 1661 vicegeneralguvernør i Pommern.
1665 gik Würtz, efter at have forhandlet uden resultat om at træde i det med Frankrig forbundne Rhinforbunds tjeneste, i dansk tjeneste som feltmarskal og medlem af Krigs- og Statskollegierne. Han tog dog afsked herfra allerede samme år og var 1668-74 i Hollands tjeneste, hvor han fik lejlighed til at udmærke sig som feltmarskal i den krig, som udbrød 1672. Et brev, publiceret af adressaten, François Blondel, viser, at han meget tidligt udførte praktiske eksperimenter i materialprøvning.
Han er begravet i Oude Kerk i Amsterdam.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Wirtz, Paul i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928), forfattet af H. Jensen
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Würtz, Poul i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 19, 1905), forfattet af J.C.W. Hirsch
- Dansk Biografisk Leksikons 2. udgave (bind 26, 1944), forfattet af K.C. Rockstroh
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Personer i 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon
- Født i 1612
- Døde i 1676
- Militærfolk fra Tyskland
- Friherrer fra Sverige
- Feltmarskaller fra Danmark
- Generaler fra Sverige
- Personer i Karl Gustav-krigene fra Sverige
- Tyskere i 1600-tallet
- Danskere i 1600-tallet
- Personer fra Husum (Slesvig)