Spring til indhold

Sandur møntskat

Koordinater: 61°50′33″N 6°48′28″V / 61.842381°N 6.807747°V / 61.842381; -6.807747
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nogle af mønterne som de er udstillet i Færøernes Nationalmuseum

Sandur møntskat blev fundet ved bygden SandurSandoy i det sydlige Færøerne i 1863 og består af 98 sølvmønter,[1] der formentlig blev begravet mellem 1070 og 1080. Det er den eneste møntskat, der er fundet på øgruppen.

Møntskatten er ikke kun interessant pga. sin alder, men også fordi den viser, hvilke lande færingerne handlede med i 1000tallet. Det er generelt antaget, at vikingetiden endte på Færøerne i 1035. Derefter kom øerne i stigende grad under norsk indflydelse, hvilket ledte til indførelse af et reguleret pengevæsen.

I dag befinder mønterne sig på Færøernes Nationalmuseum (Føroya Fornminnissavn) i Tórshavn og er blandt hovedattraktionerne i museets samling.

Fundsted og ejer

[redigér | rediger kildetekst]

Mønterne blev fundet i 1863 ved et rent tilfælde. Gravere på Sandurs kirkegård var ved at grave en grav, der skulle være særlig dyb for at kunne rumme to pestofre. Fundstedet var der, hvor alteret stod i den første kirke i Sandur (Færøernes første kristne kirkebygning nogensinde). Historikere antager i dag, at kirken var en privat kirke for en storbondefamilie, da der er en vikingekirkegård med stormandsgrave lige ved siden af. Skatten kunne derfor have tilhørt en velhavende bonde og ikke kirken.

Hvis mønterne tilhørte en storbonde, peger det store antal mønter fra Tyskland på en eksport af færøsk uld enten dertil eller til mellemmænd.

Indeks over mønterne

[redigér | rediger kildetekst]
  • G.V.C. Young: From the Vikings to the Reformation. A Chronicle of the Faroe Islands up to 1538. Isle of Man: Shearwater Press, 1979
    • ibid: Færøerne. Fra vikingetiden til reformationen. København: Rosenkilde og Bakker, 1982
  1. ^ "Savn.fo, Myntskatturin av Sandi". Arkiveret fra originalen 13. februar 2013. Hentet 3. august 2015.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

61°50′33″N 6°48′28″V / 61.842381°N 6.807747°V / 61.842381; -6.807747