Wikipedia:Beskyttelser
|
Denne side er en officiel politik for den danske Wikipedia – en bredt accepteret standard, alle brugere skal følge. Du må gerne ændre denne side efterhånden som det bliver nødvendigt, men vær sikker på at det afspejler konsensus. Er du i tvivl, så brug diskussionssiden. |
|
|
Du kan på nogle sider støde ind på disse ikoner, der vises til højre for sidetitlen. En sølvlås symboliserer en semibeskyttelse, en guldlås symboliserer en fuld skrivebeskyttelse, og en rød lås symboliserer en fuld skrivebeskyttelse af en skabelon. |
Beskyttelser betyder at arikler på wikipedia kun kan redigeres af bestemte grupper af brugere. Denne funktion skal udelukkende benyttes under særlige omstændigheder, da skrivebeskyttede sider generelt anses som skadelige. At beskytte sider kan kun gennføres af Wikipedias administratorer.
Wikipedia er en fri og åben encyklopædi, hvorfor alle kan bidrage til langt de fleste sider. Du er formentlig kommet hertil på grund af en henvisning på en beskyttet side som p.t. ikke kan redigeres, eller et beskyttet billede som p.t. ikke kan overskrives. Vi beklager ulejligheden det måtte medføre – vi gør os umage med kun at beskytte sider når det er absolut nødvendigt, samt at ophæve beskyttelsen så hurtigt som muligt. En beskyttelse kan være nødvendig, hvis siden f.eks. ofte er blevet udsat for hærværk. Da hærværk ikke er den eneste begrundelse, kan man ved hjælp af historikken, beskyttelsesloggen eller diskussionssiden finde en uddybende begrundelse.
Der skelnes mellem semibeskyttelse, udvidet beskyttelse, skabelon-beskyttelse og fuld beskyttelse. Fuldt beskyttede sider kan kun redigeres af administratorer, men det henstilles at de kun foretager det mest nødvendige. Semibeskyttede sider kan redigeres af registrerede brugere, der har haft konto i mindst 4 dage og foretaget mindst 10 redigeringer. Brugere der lige er blevet registrerede eller ikke er registrede kan derimod ikke redigere hverken skrive- eller semibeskyttede sider. Udvidet beskyttede sider kun redigeres af brugere, som har haft konto i mindst 30 dage og har foretaget mindst 500 redigeringer. Derudover er der skabelon-beskyttelse for meget følgesomme skabeloner og moduler, som kun kan redigere af administratorer og skabelonredaktører.
Nogle ganske få sider er permanent beskyttet, nemlig dem i MediaWiki-navnerummet, der leverer tekster til brugergrænsefladen, samt sider til systemadministration og ophavsret/licens. Derudover er et mindre antal stærkt udsatte artikler semibeskyttet på ubestemt tid. I de øvrige tilfælde kan du redigere siden, når beskyttelsen om forhåbentlig nogle få dage bliver ophævet. I mellemtiden kan du på den pågældende artikels diskussionsside diskutere de ændringer, du ønsker at foretage.
Hvis du er en ny bruger af Wikipedia, ønskes du velkommen! Ønsker du at eksperimentere med at redigere Wikipedia, kan du prøve Wikipedias sandkasse.
Typer af beskyttelser
| Anonyme og nyoprettede brugere | Bekræftede eller automatisk bekræftede brugere | Udvidet bekræftede brugere | Skabelonredaktører | Administratorer | Brugerfladeredaktører | Beregnet til | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Ingen beskyttelse | Normal redigering | Langt de fleste sider. Det er det normale beskyttelsesniveau. | |||||
 Semi
|
Ingen redigering | Normal redigering | Artikler der er særligt udsat for hærværk, typisk fra anonyme eller nyoprettede brugere. Nogle af de meget synlige skabeloner og moduler. | ||||
 Udvidet beskyttelse
|
Ingen redigering | Normal redigering* | Sider, hvor semibeskyttelse ikke er nok, eller højrisiko skabeloner og moduler, hvor skabelonbeskyttelse ville være for restriktiv. | ||||
 Skabelon
|
Ingen redigering | Normal redigering | Højrisiko skabeloner og moduler. | ||||
 Fuld
|
Ingen redigering | Normal redigering | Ingen redigering | Sider som skal beskyttes fra udvidet bekræftet konti. Kritiske skabeloner og moduler. | |||
 Brugerflade
|
Ingen redigering | Normal redigering | Scripts, stylesheets og tilsvarende objekter, som er central for driften af webstedet eller som er i andre brugers' brugerrum. | ||||
| * For at redigere på en udvidet bekræftet beskyttelse skal en skabeloneditor også være udvidet bekræftet, men i praksis er det næsten altid tilfældet.. Andre typer af beskyttelse: | |||||||
Fuld beskyttelse uden tidsbegrænsning
Fuld beskyttelse uden tidsbegrænsning anvendes for at beskytte sider, som er meget synlige udadtil. Forsiden er et eksempel på en sådan fuldt beskyttet side.
Fuld beskyttelse med tidsbegrænsning
Midlertidig beskyttelse af sider bruges til:
- Artikler udsat for redigeringskrig. Den fulde beskyttelse skal benyttes til at tvinge de involverede brugere til at diskutere på diskussionssiden i stedet for hele tiden at gendanne og fjerne hinandens redigeringer.
- Fuld beskyttelse af en side som for nylig er blevet mål for kraftigt hærværk.
- At lette fejlsøgning i softwaren (MediaWiki).
Administratorer bør undlade at redigere sider, mens de er midlertidigt beskyttede. De bør ikke fortsætte med at redigere indholdet, mens almindelige brugere med andre hensigter ikke har mulighed for dette. Der findes derimod visse tilfælde, hvor administratorer ved behov kan redigere en sådan side:
- Tilføjelse af vedligeholdelsesskabeloner som f.eks. {{POV}}, {{Eftersyn}} eller lignende.
- Gendannelse til en ældre, stabil version af siden fra før redigeringskrigen begyndte.
Sider som har høj profil, f.eks. fordi der henvises til dem fra forsiden, bliver ofte udsat for hærværk. For ikke at bryde mod princippet om at alle skal kunne redigere på Wikipedia, bør man i sådanne tilfælde være tilbageholdende med fuld beskyttelse. Alternative løsninger kan f.eks. være at tilføje artiklen til sin egen overvågningsliste, og selv gendanne siden efter ukonstruktive redigeringer.
Diskussionssider beskyttes ikke undtagen i ekstreme undtagelsestilfælde. Det gælder både artiklers og brugeres diskussionssider. Hvis en bruger ikke opfører sig ordentligt på diskussionssider, eksempelvis ved ihærdigt at diskutere på destruktiv vis, er det grund til blokering af brugeren (for anonyme brugere rækker en semibeskyttelse).
Semibeskyttelser
Sider kan semibeskyttes, hvilket indebærer at udelukkende registrerede brugere som har haft konto i mindst 4 dage og foretaget mindst 10 redigeringer, såkaldte bekræftede brugere, kan redigere dem. Også denne funktion bør benyttes med forsigtighed, f.eks. på sider som ofte udsættes for hærværk fra forskellige brugere, eller af brugere som opretter nye konti når de gamle bliver blokeret. Semibeskyttelser bør være tidsbegrænsede (undtagen for stærkt udsatte sider og visse sider relaterede til forsiden). Ved langvarigt og vedholdende hærværk kan varigheden ofte være relativt lang.
Visse stærkt udsatte sider er semibeskyttede på ubestemt tid, da de reelt fungerer som magneter på hærværk og subjektive redigeringer, uanset hvor længe de er beskyttede. Artikler om kendte politikere, mediestjerner og visse sportsklubber er typiske eksempler på dette. Men også visse interne sider der ofte henvises til kan det være aktuelt at semibeskytte på ubestemt tid. Nærværende hjælpeside har f.eks. været semibeskyttet siden 1. november 2010, fordi den er særligt udsat for hærværk.
Ved aktuelle begivenheder kan relaterede artikler semibeskyttes for at forebygge fejlagtige redigeringer. Erfaringsmæssigt er der af og til folk, der begynder at redigere, straks pressen begynder at fortælle om det uden hensyn til, at der kan gå både timer og dage, før fakta foreligger, og at der kan ske mange ændringer inden da.
En semibeskyttelse udelukker ikke den som vil lave seriøse ændringer i artiklen fra at gøre dette, men forsinker det blot med 4 dage og 10 redigeringer, den tid det tager for en nyoprettet konto at blive bekræftet. Brugerne behøver derfor ikke at tage særskilt hensyn, hvad gælder redigering af semibeskyttede sider.
Semibeskyttelsen udelukker heller ikke botter.
Udvidet beskyttelser
Sider kan få udvidet beskyttelse, hvilket indebærer at udelukkende registrerede brugere som har haft konto i mindst 30 dage og foretaget mindst 500 redigeringer, såkaldte udvidet bekræftede brugere, kan redigere dem. Bruges når fuld beskyttelse ikke er nødvendig, og semibeskyttelse ikke er nok. Fx ved redigeringskrig udført af nye brugere.
Beskyttelsestyper
Flytningsbeskyttelser
En flytningsbeskyttelse forhindrer flytning af siden. Flytningsbeskyttelsen træder altid i kraft samtidig med semi- eller skrivebeskyttelsen. En flytningsbeskyttelse kan teknisk set sagtens udføres uden en redigeringsbeskyttelse, men dette foretages ekstremt sjældent.
Forhindre oprettelse
Nonsenssider, unotable emner eller andre sider som der er opnået konsensus om at slette, som gentagne gange slettes men derefter genoprettes, kan forhindres i at oprettes af Wikipedias administratorer. Dette bør (med visse undtagelser) gøres tidsbegrænset, således at siden ikke "går i glemslen" i låst, uoprettet tilstand. En liste over hvilke titler, det drejer sig om, findes på Speciel:Beskyttede titler.
Kaskaderende skrivebeskyttelser
Skabeloner som indsættes på en skrivebeskyttet side bliver ikke selv automatisk skrivebeskyttede. Dette gør at også ikke-administratorer kan redigere f.eks. den skrivebeskyttede forside − det meste af indholdet ligger i skabeloner, som blot er semibeskyttede.
For også at beskytte inkluderede skabeloner og sider kan man tilvælge kaskaderende skrivebeskyttelse. Dette indebærer, at alle skabeloner samt filer som benyttes på siden automatisk skrivebeskyttes så kun administratorer kan redigere dem. Det er ikke muligt at semibeskytte med tilvalg af kaskaderende skrivebeskyttelse. Den kaskaderende skrivebeskyttelse "overlapper" enhver anden skrivebeskyttelse af de pågældende sider − også en semibeskyttet skabelon bliver låst for ikke-administratorer, hvis den indsættes på en side med kaskaderende skrivebeskyttelse.
Visse sprogversioner bruger kaskaderende skrivebeskyttelse af blandt andet forsiden, men ikke dansk Wikipedia − og når dette skrives (september 2021), findes der heller ingen andre sider med kaskaderende skrivebeskyttelse på dansk Wikipedia. Hvis nogen føler sig nødsaget til at benytte kaskaderende skrivebeskyttelse af forsiden bør man først diskutere, hvordan redigeringen skal beskyttes.
Tidligere blev den kaskaderende skrivebeskyttelse også brugt til at forhindre (gen)oprettelse af visse sider.
Beskyttelse af bestemte navnerum
Beskyttelse af brugersider
Brugersider er sider tilknyttet de enkelte brugere. De er ikke brugernes ejendom, men så længe de i øvrigt overholder de relevante normer, bedes andre i almindelighed om at lade være med at redigere dem. For langt de fleste brugeres vedkommende er der da heller ikke problemer i et omfang, der vil give anledning til beskyttelse. Noget der i øvrigt også primært vil være til besvær for almindelige brugere, da det vil kræve at en administrator låser siden op, hver gang den ønskes redigeret. Enkelte brugere, herunder især administratorer, kan dog komme ud for at deres brugersider udsættes for gentagne angreb, hvorfor det kan være nødvendigt at beskytte dem som forebyggelse.
Personlige CSS- og JS-sider, som f.eks. Bruger:Bruger/monobook.css eller Bruger:Bruger/cologneblue.js, kan automatisk kun redigeres af brugeren selv og brugerfladeredaktører (indtil 27. august 2018 også administratorer), så der er i praksis aldrig grund til at beskytte sådanne sider.
Beskyttelse af skabeloner og moduler
Visse skabeloner og moduler er beskyttede på ubestemt tid. Ikke fordi de har været udsat for hærværk, men fordi de benyttes på adskillige hundrede eller tusinde sider, og fejlagtige redigeringer derfor vil kunne få uoverskuelige konsekvenser. Skabelonkodning er ikke nogen simpel sag, og jo mere brugt en skabelon er, desto større bliver også konsekvenserne af ikke bare hærværk men også fejl, eksperimenter og uvarslede indgreb. Det er derfor nødt til at begrænses hvem der kan redigere dem, så der er en vis sikkerhed for, at dem der redigerer dem ved hvad de laver.
Hvis du vil have ændret noget i en beskyttet skabelon, så skriv en besked på enten skabelonens diskussionsside eller anmod om administratorassistance.
Retningslinjen for beskyttelse af skabeloner og moduler er:
- Fuld beskyttelse:
- Bruges på skabeloner for brugerbeskeder til velkomst, test-skabeloner mv.
- Simple skabeloner, som sandsynligvis ikke vil blive ændret.
- Skabelonbeskyttelse
- De vigtige skabeloner og moduler, som fx bruges som byggeklodser til andre skabeloner og moduler eller bruges meget hyppigt på sider.
- Hvor udvidende beskyttelse på bestemte skabeloner og moduler ikke er nok.
- Udvidet beskyttelse
- Skabeloner og moduler, som bruges mindst 2500 gange
- Kvalitetsskabeloner, som bruges til mærkning af problemer, kan udsættes for uhensigtsmæssigt ændringer
- Skabeloner og moduler, som meget udsat for hærværk eller bruges på et udsat sted fx forside.
- Semibeskyttelse
- Skabeloner og moduler, som bruges mindst 250 gange
- Udsatte skabeloner og moduler udsat for hærværk, hvor udvidet beskyttelse vurderes ikke at være nødvendig.
MediaWiki-navnerummet
I MediaWiki-navnerummet ligger alle de tekster, som benyttes til brugergrænsefladen. Disse sider er automatisk beskyttet så kun administratorer og brugerfladeredaktører kan redigere dem, fordi nogle tekster kan ændres så hele systemet bryder sammen. Det er teknisk set desværre ikke muligt for administratorerne og brugerfladeredaktørerne at frigive enkelte sider til redigering.
Retningslinjer for administratorer
Som administrator skal man undlade at redigere sider, som er midlertidigt skrivebeskyttede. Administratorrettighederne skal ikke benyttes som et middel til at styre sidens indhold på, når almindelige brugere ikke kan. Hvad gælder permanent skrivebeskyttede sider bør man tænke på at almindelige brugere, som ikke selv kan redigere siden, også skal have indflydelse på sidens indhold og udformning.
Når man skrivebeskytter en side af anden grund end midlertidig beskyttelse mod hærværk, bør man altid begrunde det på diskussionssiden. På denne måde viser man, at man har sat sig ind i situationen først. Generelt set bliver mindst en af parterne i konflikten irriterede på den administrator som har skrivebeskyttet siden, f.eks. fordi denne har skrivebeskyttet en forkert version. Derfor er den, som griber ind ved at skrivebeskytte siden, som oftest ikke den mest kloge af parterne, men det er godt at forsøge at finde en anden som kan gøre det.
De eneste redigeringer som er gode på en skrivebeskyttet side er at fjerne forkerte oplysninger fra biografier om levende personer, samt tilføje noter om at siden er midlertidigt skrivebeskyttet og/eller at dens indhold er omstridt. Ukontroversielt vedligeholdelsesarbejde kan gøres i en del tilfælde, men bør ofte undgås.
Sider som beskyttes bør altid forsynes med skabelonen {{Skrivebeskyttet}} eller {{Semibeskyttet}} øverst. Når man indsætter en skabelon på en beskyttet side er det ekstra vigtigt at skrive det i beskrivelsesfeltet, så det tydeligt fremgår af versionshistorikken, hvad redigeringen gør. Bemærk i øvrigt at indsættelse af en af skabelonerne ikke i sig selv beskytter en side.
Den som skrivebeskytter en side midlertidigt, bør altid undgå at bedømme hvilken version af siden som er bedst for herefter at skrivebeskytte denne; den eneste undtagelse er sider, som beskyttes på grund af tilbagevendende hærværk. Hvis en side beskyttes på grund af redigeringskrig og denne har et tydeligt startpunkt, kan administratoren vælge at skrivebeskytte versionen før redigeringskrigen startede.
Administratorer bør sørge for at trække en klar adskillelse mellem deres rettigheder som administrator, og deres rettigheder som bruger. Administratorrettighederne skal benyttes til at kunne udnytte wikiteknologien i sin helhed, og det er godt hvis man i det mindste kan være sikker på, at det kun er det man benytter administratorværktøjerne til. Derfor bør man ikke skrivebeskytte en artikel, hvis man allerede er indblandet i sagen. Det gælder også hvis man blot har foretaget mindre ændringer, diskuteret på diskussionssiden eller med en af de parter som indgår i konflikten. Det væsentlige er, hvorvidt nogen af de involverede kan opfatte administratoren som en part i konflikten. Hvis man er i tvivl, kan det være godt at spørge en anden administrator om denne vil låse siden eller tage sagen op på Wikipedia:Anmodning om administratorassistance.
Eftersom en side ikke bør efterlades skrivebeskyttet i længere tid, kan man med fordel sætte en udløbsdato på skrivebeskyttelsen. Dels risikerer man ikke at beskyttelsen "går i glemslen", og de stridende parter kan også opfatte det som mere behageligt at beskyttelsen på et tidspunkt udløber af sig selv, frem for at man skal minde en administrator om at ophæve beskyttelsen.
I lighed med øvrige administratorværktøjer kan en anden administrator altid fjerne en beskyttelse igen, hvis denne bedømmer at der ikke er konsensus om beskyttelsen.
Skabeloner og kategorier til beskyttede sider
Sider som skrivebeskyttes kan mærkes med skabelonen {{Skrivebeskyttet}} og tilføjes så automatisk til Kategori:Wikipedia fuldt beskyttede sider. På tilsvarende vis kan semibeskyttede sider mærkes med skabelonen {{Semibeskyttet}} og tilføjes så automatisk til Kategori:Wikipedia semibeskyttede sider.
Liste over beskyttede sider
Alle beskyttede sider listes automatisk på Speciel:Beskyttede sider.
Skrivebeskyttelseslog
Hvornår en semi- eller skrivebeskyttelse er blevet tilføjet eller fjernet kan ses i skrivebeskyttelsesloggen. Skrivebeskyttelsesloggen for en konkret side kan findes dels ved søgning i den komplette log, samt ved "Vis loglister for denne side" som findes når man klikker på historikfanen.